Nødhjælpsarbejder: Syv børn dræbt af israelske missiler

27 dræbt og 230 er blevet såret i israelske angreb, oplyser palæstinensiske myndigheder

Både voksne og børn er dræbt efter israelske luftangreb, meldes det (Foto: AP)

Mindst syv palæstinensiske børn har mistet livet i israelske luftangreb, siger en højtstående Nødhjælpsarbejder.

- Jeg er ikke sikker på historien om at man (den israelske hær, red.) vil ramme militæret. Det, som jeg har set, er dræbte børn. Vi har en liste over dem, som er blevet dræbt, og syv ud af 25 er under 16 år gamle, siger nødhjælpsarbejder Fikr Shalltoot fra hjælpeorganisationen 'Medical Aid for Palestinians' til den britiske avis The Guardian.

Blandt de døde er en 10-årig, siger hun.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
 

Talsmanden i det israelske sundhedsministerium oplyser via Twitter, at i alt 27 er blevet dræbt og 230 såret i de israelske angreb.

130 lokationer bombet
Israel igangsatte tirsdag de voldsomste angreb, man har set i knap to år mod Gazastriben. Flere raketter har ramt Gaza By, hvilket ifølge nyhedsbureauet AP har medført massepanik i byen.

Der er tale om begyndelsen på en langsigtet mission, som for alvor blev sat i gang med raketangreb søndag. Missionen er døbt 'Operation Protective Edge,' og den har medført, at det israelske militær har indkaldt 40.000 reservesoldater til en potentiel landinvasion af Palæstina.

De voldsomme angreb på Gaza kommer som øjeblikkelig hævn, efter den muslimske modstandsbevægelse Hamas efter eget udsagn affyrede raketter mod de israelske byer Jerusalem og Tel Aviv tirsdag aften.

Sirenerne har hylet i Jerusalem, hvor man har observeret raketnedslag, mens et israelsk antimissilforsvar ifølge det israelske militær har nedskudt adskillige missiler rettet mod Tel Aviv.

Talsmanden for den israelske hær, oberstløjtnant Peter Lerner, oplyser, at israelske kampfly har bombet over 130 lokationer i løbet af onsdagen, og at der er modsvaret på 'mindst fire raketangreb på Israel i løbet af natten.'

Åbner beskyttelsesrum
I Jerusalem har man onsdag valgt at åbne op for byens beskyttelsesrum af frygt for mulige hævnangreb fra Hamas. Det oplyser byen på sin hjemmeside.

- Jerusalem kommune vil forberede sig på et hvert muligt scenario og har besluttet sig for at åbne offentlige beskyttelsesrum i hele byen i løbet af de næste par timer, skriver de onsdag ved middagstid.

Opdateres...

1 af 7 
2 af 7 
3 af 7 
4 af 7 
5 af 7 
6 af 7 
7 af 7 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere