Midt i bombe-helvede: - Det værste er de døde børn

Bomberne falder over byen Gaza: Norske VG's journalist rapporterer direkte fra stedet

Ifølge AP blev mindst tre personer onsdag dræbt, da en raket ramte en bil i Khan Younis. ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER

Nye raket-angreb ramte her til morgen byen Gaza.

Angreb, der var blevet varslet på hvide flyvesedler kastet ud fra israelske fly.

Budskabet til 100.00 indbyggere i to boligområder i den østlige del af Gaza var klart: Flygt inden klokken otte!

Hvor skal vi tage hen?
Den norske journalist Rune Thomas Ege er midt i kampzonen, hvor bomberne slår ned med jævne mellemrum.

- Vi har talt med flere indbyggere her til morgen. Stemningen her til morgen var rolig. En del har forladt området, men de allerfleste trækker på skuldrene og bliver hvor de er, siger Rune Thomas Ege til Ekstra Bladet.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

- Hvor skal vi tage hen? Siger folk på gaden til den norske journalist fra avisen VG.

Journalisten har ikke med egne øjne observeret dødsfald i morgenens bombeangreb, men de har flere gange set raketter blive fyret af sted mod Israel.

Se også: Israel: Flygt inden klokken 08.00  

Og tidligere på ugen var han inde på et lighus, hvor han så konfliktens mest grusomme side.

Døde børn.

- Det er jo klart, at det er noget, man bliver påvirket af, når man ser døde børn på lighuset. Nogle af dem helt ned til to år, siger Rune Thomas Ege.

Arkivblillede af angreb, som ramte hospital i Gaza by. (Foto: AP)
Arkivblillede af angreb, som ramte hospital i Gaza by. (Foto: AP)

Intet trygt sted
Frygt for sit eget liv er dog ikke noget, som journalisten lader sig tynge af.

- Det er jo vores job, og vi ved, hvor grænsen er, men problemet er, at angrebene er over det hele. Der er intet sted, der er trygt, siger journalisten.

Se også: Israelske bombefly jævner Hamas-leders hus med jorden  

Her til morgen mødte han en ung mand. Mens han talte med ham, slog en raket ned nogle få hundrede meter borte.

- Hvis jeg skal dø her, så må jeg dø her, sagde den unge mand, da braget fra eksplosionen var forstummet.

Han viste ikke den mindste form for frygt eller overraskelse, fortæller den norske journalist.

Baby dræbt
Lyden af raketnedslag er hverdag for indbyggerne.

- Bare de minutter jeg har talt med dig har jeg hørt 7-8 smæld. Der er hele tiden drøn fra israelske angreb, siger Rune Thomas Ege.

Midt i interviewet bliver journalisten nødt til at lægge røret på.

- Vi var ikke helt sikre på, hvad der foregik, så vi var nødt til at løbe. Der var dog ingen dramatik, siger Rune Thomas Ege, da han ringer op igen.

I nat blev ti mennesker dræbt. I følge BBC var et af ofrene en kun fem måneder gammel baby. I alt skal over 200 palæstinensere have mistet livet, og flere end 1100 er blevet såret siden tirsdag i sidste uge, da Israel indledte sine bombardementer mod militante palæstinensere fra Hamas i Gazastriben. Ikke desto mindre skal de fleste dræbte være civile. Indtil videre har Israel haft en dræbt som følge af den sidste uges kampe.

Se også: Netanyahu fyrer sin viceforsvarsminister  

Premierminister Benjamin Netanyahu sagde tirsdag aften, at Israel nu vil udvide og intensivere sin offensiv mod mål i Gazastriben, efter at Hamas har fortsat sine angreb i stedet for at gå med til en våbenhvile foreslået af Egypten.

1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 Arkivblillede af angreb, som ramte hospital i Gaza by. (Foto: AP)
3 af 3 (Foto: AP)