Medie: 80 børn døde i fly-tragedie

Kommissær for menneskerettigheder i det ukrainske parlament Valeria Lutkovska, melder om 80 døde børn, ifølge ukrainsk medie

Mo på 12 år, Otis Maslin på otte år og Evie på 10 år blev dræbt.
Mo på 12 år, Otis Maslin på otte år og Evie på 10 år blev dræbt.

Fly-tragedien over Ukraine, hvor det malaysiske MH17-fly blev skudt, har kostet samtlige 298 passagerer og besætningsmedlemmer livet.

Nu skriver, Kyiv Post, at Valeria Lutkovska, der kommisær for menneskerettigheder i det ukrainske parlament, beretter, at 80 af de omkomne er børn.

Se også: UM: Intet tyder på danske dræbte  

Vladimir Putin har tidligere været ude at sige, at op mod 100 børn døde i tragedien, men det tal viser sig at være en lille smule lavere.

Identiteterne på de døde er stille og roligt begyndt at komme frem i lyset.

Nick Norris fra Australien havde taget sine tre børnebørn Mo på 12 år, Evie på 10 år og Otis Maslin på otte år med hjem fra ferie i Amsterdam og havde efterladt børnenes forældre for at nyde et par dages ekstra ferie.

Se også: Lydfil peger på russisk involvering: - De skulle fandme ikke flyve her  

Børnene skulle nemlig starte i skole, men det kommer de ikke til.

De mistede livet sammen med 77 andre børn.

Malaysia Airlines har indtil videre offentliggjort nationaliteterne på 278 af de 298 omkomne. Holland er hårdest ramt med 173 omkomne, heriblandt har en international toppolitiker mistet livet ligesom hans kone og børn.

Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er der dog intet, der tyder på, at der var nogle danskere med om bord. Den konklusion kommer de med efter at have gennemgået flyets passagerliste.

FAKTA: Det ved vi om flystyrtet i Ukraine

Torsdag aften 17. juli 2014 styrtede flyet MH17 fra Malaysia Airlines ned med 298 passagerer om bord - heraf tre spædbørn - 10 kilometer over det østlige Ukraine. Flyet blev formentlig ramt af et jord-til-luft missil. Endnu har ingen taget skylden for ulykken.

* Flyet var MH17 fra Amsterdam til Kuala Lumpur.

* En stor del af passagererne var fra Holland.

* Flyets første sorte boks er bragt til Moskva, mens redningsarbejdere har fundet den anden sorte boks.

* Ifølge flere medier var godt 100 af passagererne delegerede på en aidskonference, som begynder søndag i Melbourne med 12.000 deltagere. USA's forhenværende præsident Bill Clinton gæster konferencen.

* Malaysia Airlines sendte et fly til Holland for at hente pårørende til de 298 dræbte passagerer til den ukrainske hovedstad, Kijev. De pårørende fik mulighed for at se flyvraget med egne øjne, fordi Malaysia Airlines, arrangerede "sikker adgang" for de pårørende.

* En kontaktgruppe med repræsentanter fra Ukraine, Rusland og OSCE holdt et videomøde med områdets russisk-sindede separatister, der ville samarbejde om efterforskningen med de ukrainske myndigheder.

* Ruslands præsident, Vladimir Putin, opfordrede i en telefonsamtale med Hollands premierminister, Mark Rutte, til en "dybdegående og upartisk" efterforskning af ulykken. Australiens premierminister, Tony Abbott, kaldte Ruslands reaktion "dybt, dybt utilfredsstillende".