Ekspert: Nu har verden sympati med ukrainske angreb

Den ukrainske regering vil møde mindre modvilje fra verdenssamfundet i kampen mod separatisterne, efter MH17 formodentlig er blevet skudt ned af sidstnævnte, vurderer ekspert

Få dage efter, at flyet MH17 fra Malaysian Airlines styrtede ned i det østlige Ukraine, indledte den ukrainske regeringshær en større offensiv mod millionbyen Donetsk, som er under de prorussiske separatisters kontrol.

Netop prorusserne er af store dele af verden blevet beskyldt for at skyde flyet ned, og de er derfor kommet under stort internationalt pres.

Vragdelene fra MH17 blev spredt over et stort område efter styrtet torsdag eftermiddag. På disse vragdele kan man ane de små huller, som ifølge en amerikansk ekspert stammer fra granatsplinter. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 22. jul. 2014 - kl. 14:19 Medie: Vragdele viser tegn på missil-nedskydning  

Ifølge Ukraine-ekspert og lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen er det heller ikke tilfældigt, at den ukrainske regering går ind i Donetsk, som betragtes som en af separatiststyrkernes højborge, netop nu.

- Jeg er sikker på, at den ukrainske regering set i lyset af denne her begivenhed har taget en beslutning om, at nu skal separatisternes regime tilendebringes, siger Claus Mathiesen til Ekstra Bladet.

Se også: Separatister: Militæret trænger ind i Donetsk  

Mens verdenssamfundet før var splittet omkring de ukrainske angreb på egen befolkning, kan flystyrtet have rykket ved omverdenens opfattelse af konflikten.

- Man kan sige, at den formodede nedskydning har medført en mangel på sympati for separatisternes sag. Og det har nok også gjort, at man vil se lidt mildere på, hvordan de ukrainske regeringsstyrker griber den vanskelige opgave, det er gennemføre en kamp i en storby, an. I sådan en kamp er der er mange civile, og mange civile kan risikere at komme alvorligt til skade eller ligefrem miste livet, siger han.

De prorussiske separatister er, muligvis med russisk hjælp, ganske veludrustede. Her ses en mindre gruppe fra den selvudnævnte Donetsk-republik i færd med at fylde brænstof på en kampvogn, 100 kilometer øst for Donetsk. (Foto: AP)
De prorussiske separatister er, muligvis med russisk hjælp, ganske veludrustede. Her ses en mindre gruppe fra den selvudnævnte Donetsk-republik i færd med at fylde brænstof på en kampvogn, 100 kilometer øst for Donetsk. (Foto: AP)
 

Sætter hårdt mod hårdt
Claus Mathiesen forventer derfor ikke, at man skal forvente en nedtrapning af den væbnede konflikt fra regeringens side.

- Det virker som om, at der er lagt op til, at der skal sættes hårdt mod hårdt, fordi der fra begge sider har været lagt op til forhandlinger, men ingen af siderne har erklæret sig gensidigt villige til at indgå i forhandlinger, så jeg tror vi indtil videre vil se tingene ske, uden der er åbent for en forhandling.

Se også: Ukraines hær opruster: Indkalder flere mænd  

Alt tyder da også på, at Ukraine langt fra er forberedt på våbenhvile, da den ukrainske hær tirsdag begyndte en storstilet oprustning af reserven. Ifølge præsident Porosjenko sker oprustningen for at sikre den ukrainske uafhængighed.

Den øgede militære indsats fra ukrainerne vil ifølge Claus Mathiesen med stor sandsynlighed betyde, at den væbnede konflikt snart ophører.

- Jeg tror, at man kan se en ende på den væbnede del af konflikten inden for en relativt kort tidshorisont. Men det betyder ikke, at problemerne i det østlige Ukraine og med det østlige Ukraine hermed vil være løst. Nu står man så bare i en ny situation, hvor der er en hel masse udfordringer for Ukraine med at få økonomien og landet som helhed til at fungere.

Ikke sikkert, det lykkes
Han fastholder, at Ukraine stadig risikerer i sidste ende at blive opsplittet, hvis ikke det lykkes for Kiev-regeringen at forsone sig med den østlige del.

- Jeg tror i virkeligheden, det bliver en ret vanskelig proces, og jeg er faktisk ikke helt sikker på, at det kan lykkes, men det vil tiden vise, siger han.

Samtidig står den store nabo mod øst, Rusland, stadig og lurer. På grund af den formodede nedskydning af MH17 hviler der dog nu et større pres på Putin, mener Claus Mathiesen.

- Verdenssamfundets opmærksomhed ligger i øjeblikket i høj grad på Putin, og hvad Putin gør. Derfor må man sige, at den mulige handlefrihed, han i et vist omfang har haft i forhold til at påvirke situationen i det østlige Ukraine, den er nok mere begrænset nu, end hvad den har været.

Se også: Hollandsk leder: Tog med omkomne er i sikkert område  

Det betyder dog ikke, at Rusland og Putin helt lader Ukraine passe sig selv, men Claus Mathiesen vurderer, at den russiske regering vil se knap så passivt til våbenstrømningen over grænsen mellem de to lande.

Krim-annektering anerkendes ikke
De to stridende naboer har dog stadig én konflikt, hvor uenighederne er meget tydelige, nemlig Krim-halvøen, som er endnu en stor udfordring for den ukrainske regering, der ikke har anerkendt den russiske annektering.

- Den ukrainske regering har stadig ikke opgivet Krim, men hvordan de kan forfølge det mål, det er nok et rigtig stort spørgsmål. Og det er en af de store udfordringer, som ligger på den anden side af den væbnede konflikt.

Se også: Hollands regentpar sørgede sammen med efterladte  

Tre civile ukrainere mistede mandag livet, da den ukrainske hær angreb millionbyen Donetsk. Ifølge den ukrainske hær, har de blandt andet generobret lufthavnen ved aktionen.