Israel bomber FN-skole: 13 dræbt

Børn blandt de omkomne

Arkiv-foto: AP
Arkiv-foto: AP

Israel har bombet en FN-skole i Gaza-striben tidligt onsdag morgen. Tyve personer er omkommet.

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Skolen blev brugt som tilflugtssted for palæstinensere under konflikten mellem Hamas og Israel.

En medarbejder fra FN har bekræftet angrebet, som angiveligt har ramt et badeværelse og to klasselokaler. Medarbejderen anslår antallet af dræbte til 13-15.

Fem dræbt fra samme familie
Der har også været andre angreb på Gaza-striben. Der er angiveligt to palæstinensiske børn blandt de omkomne. Det ene af børnene er en 11-årig handicappet pige, oplyser hospitals-kilder til nyhedsbureauerne.

Blandt andet meldes fem personer fra den samme familie dræbt.

Meldingerne om antallet af dræbte er usikre og skal tages med et vist forbehold.

Det forlyder, at et parti raketter har været gemt på en FN-skole i Gazastriben. Hvem der har gemt raketterne på skolen er ikke oplyst.