Ekstremistiske henrettelser: Det vil de opnå

IS' henrettelser af civile er ekstreme. Men de opnår ikke at få modstanderne til at opgive kampen, vurderer dansk militæranalytiker

Steven Sotloff blev dræbt af islamister. (Foto: Scanpix)
Steven Sotloff blev dræbt af islamister. (Foto: Scanpix)

Grusomheden er ufattelig. Og de fleste af os får kvalme eller føler ubehag, når vi ser en uskyldig person stirre ind i kameraet for derefter at få halsen skåret over.

Den ekstremistiske islamiske organisation IS, der med vold og magt vil indføre et mellemøstligt kalifat, har under stor medieinteresse brugt denne henrettelsesmetode på blandt andre den amerikanske journalist James Wright Foley og senest journalisten Steven Sotloff.

Men hvad vil de egentlig opnå med disse filmede henrettelser?

- Der er flere elementer. Overordnet vil de tvinge amerikanerne til at lade være med at angribe dem. Det virker ikke umiddelbart, og jeg er overbevist om, at det heller ikke vil virke fremover, siger major og analytiker ved forsvarsakademiet, Michael Jedig Jensen til Ekstra Bladet.

Vi blev mere beslutsomme i Afghanistan
Han minder dog om, at der er flere målgrupper for videoerne. Blandt andet os almindelige mennesker, der holder øje med, hvad beslutningstagerne gør.

- Vi kan jo allesammen sætte os ind i, at vi ville have en særlig holdning til, hvordan de angreb skulle sættes ind i fremtiden, hvis det var vores eget familiemedlem, der blev halshugget. Og netop derfor, tror jeg, at halshugningerne på mange måder har den omvendte effekt. Det ligger i en kategori, der er så langt fra, hvad vi tænker. For måske vi rent faktisk synes, at den skal have en ekstra skalle, og at vi skal tildele kampen mod IS flere ressourcer, vurderer Michael Jedig Jensen over for Ekstra Bladet.

Han sammenligner situationen med den i Afghanistan, hvor Taleban håbede, at NATO ville miste opbakningen til kampen, når der havde været tilstrækkeligt mange vestlige tab.

-  Men det skete jo ikke, siger analytikeren.

Halshugning er et effektivt signal
IS vil dog også sende et klart signal til tilhængerne og til dem, der ikke har erklæret deres sympati, men som heller ikke er imod dem. Michael Jedig Jensen understreger, at henrettelserne handler om at vise beslutsomhed. At vise, at man er klar til at gøre, hvad som helst for at få kalifatet.

- Men når man er tilhænger, skal man ikke være bange. Så skal man bare trygt følge dem.

At man netop bruger halshugninger eller overskæring af halsen er en rent symbolsk ting.

- Ser man tilbage i tiden, så har det både været en henrettelsesmetode og ofringsmetode i flere religioner. 'Her afslutter vi dit liv, så vi kan gå i en anden retning', siger Michael Jedig Jensen og uddyber:

- Du spærrer ikke bare folk inde og idømmer dem livsvarigt fængsel for at være vantro. 'Vi afslutter jeres liv'. Det står i stærk modsætning til vores værdisæt herhjemme. I størstedelen af den vestlige verden har vi jo ikke dødsstraf. Disse halshugninger ligger så langt væk fra de menneskerettigheder, vi har skrevet under på, som man overhovedet kan komme. Det er et meget effektivt signalværktøj.

Vi skal blive med med at skrive om det
Ekstremisterne nyder da også godt af medieinteressen for de ekstreme metoder. Spørgsmålet er dog, om de vestlige medier går deres ærinde. Men forsvarsakademiets analytiker mener, at det vil være et alvorligt skråplan, hvis man holder op med at skrive om det.

- Vi skal ikke lægge låg på vores pressefrihed. Det er en af vores samfundsværdier. Giver vi køb på den, taber vi også værdikampen. Man skal ikke lade være med at skrive om det, men man bør skrive om det med respekt for de uskyldige mennesker, der er blevet henrettet.