Østrigsk pige om livet som IS-brud: Her er cornflakes, ketchup og nutella

Et fransk magasin har bragt et interview, som angiveligt viser, hvordan den 15-årige østrigske pige, der er stukket af hjemmefra for kæmpe for IS, har det i Syrien

Ifølge østrigske medier blev den kun 15-årige pige radikaliseret i en moské i Østrig (Foto: Interpol).
Ifølge østrigske medier blev den kun 15-årige pige radikaliseret i en moské i Østrig (Foto: Interpol).

- Jeg har opdaget nye former for mad, men her er også ketchup, cornflakes og nutella, skriver 15-årige Sabina Selimovic i en sms til det franske magasin Paris Match.

Det er det nyeste indblik i pigens hverdag, der er kommet ud til offentligheden, siden hun og veninden d. 10. april stak af hjemmefra for at 'kæmpe i den hellige krig', som de skrev i et afskedsbrev.

De menes at være blevet gift med IS-krigere og skal angiveligt befinde sig i den syriske by Raqqa.

- Her kan jeg praktisere min religion frit. Det kunne jeg ikke i Wien, skriver pigen til det franske magasin. I følge magasinet skrev pigen angiveligt efter instrukser fra sin nye mand, skriver International Business Times.

Den ekstreme vold

Der er ifølge de østrigske myndigheder stor mulighed for, at interviewet er kommet i stand som en del af Islamisk Stats propaganda-apparat.

For en uge siden udtalte venner og familie til den unge pige, at hun havde fortrudt, at hun var taget til Syrien - at hun ikke længere kunne holde ud, at se den ekstreme vold.

Det skal have bragt opstandelse blandt IS-krigerne, der har brugt pigerne aktivt i propagandakrigen, som et middel til at lokke andre vestlige unge til at blive en del af Islamisk Stat.

En norsk ekspert har fortalt til VG, hvor vigtige jihadisternes koner er i rekrutteringen af nye kvinder.

- Når der er så mange mænd, så er det vigtigt for IS at vise, at det er en stat, hvor mændene kan leve side om side med kvinder, som er tro mod sagen, og som støtter op om deres mænd, har Per Christian Gundersen fra Forsvarets Høgskole sagt til norske VG.

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Både Sabina Selimovic og veninden Samra Kesinovic, som angiveligt ses på billedet, er efterlyst af Interpol.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt