Axel filmede flystyrt: 'Hvad fanden sker der?'

16-årige Axel sad i sofaen, da han pludselig hørte en høj motorlyd

Video: Axel Petterson/Aftonbladet

Den 16-årige Alex Petterson er vidne til flystyrtet i Sverige, hvor ni faldskærmsspringere omkom.

Han befandt sig i sofaen og spiste mad, da han hørte en lyd, som blev højere og højere.

- Jeg bor lige ved flypladsen, så jeg er vant til at høre flyene, når de letter og lander, men det her var en anden lyd, som jeg ikke har hørt før, fortæller han til Aftonbladet.

- Jeg spurtede ud og kiggede op i luften og så et fly, der snurrede nedad, hurtigt.

Axel tog sin telefon op og begyndte at filme. Sekunder senere styrtede flyet ned på øen Storsandskär.

Meget skræmmende
- Det styrtede ned med et brag, hvorefter alt blev stille. Pulsen steg helt vildt, jeg kunne knap trække vejret og stod bare og tænkte 'hvad fanden sker der? Hvad sker der? Hvad gør jeg nu?'

Han skyndte sig ind til sine forældre, som ringede til alarmcentralen. Kort efter kom et større redningsmandskab med blandt andet helikoptere og både, fortæller Axel.

- Alt det her føles virkelig skræmmende.

Ved firetiden søndag eftermiddag meddelte Region Västerbotten, at alle ni om bord var omkommet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere