Annonce:
Annonce:

Befriet ukrainer: Russerne havde uhyggelig liste

De lokale myndigheder er overbevist om, at russerne havde lister klar på forhånd, da de kom til byen. De vidste, hvem der ville samarbejde, og hvem der var en trussel

De lokale ukrainske myndigheder fortæller, at politistationen i Snihurivka blev brugt som torturkammer af russerne, efter de indtog byen i starten af krigen

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

(EKSTRA BLADET, UKRAINE): Kampene omkring byen Snihurivka var voldsomme i starten af den russiske invasion, fortæller 33-årige Denys Darbinyan til Ekstra Bladet.

Han var i byen, da russerne kom væltende og blev taget til fange, efter russerne overvældede de ukrainske styrker.

Byen er igen i dag under ukrainsk kontrol, efter den store ukrainske modoffensiv i Sydukraine har været i stand til at presse russerne væk fra byen.

Denys Darbinyan viser Ekstra Bladet området, hvor kampene var hårdest. Mange huse står tilbage som ruiner.

- De kom ind i den kælder, hvor vi gemte os, iført masker og med deres våben hævet. Vi viste vores pas, og de sagde, at de kiggede efter nazister og våben, forklarer Denys Darbinyan, der efter afhøring fik lov til at gå og forlod byen en måned efter.

Denys Darbinyan er sikker på, at russerne allerede på forhånd vidste, hvem der var fjender, og hvem der var venner. Foto: Stefan Weichert
Denys Darbinyan er sikker på, at russerne allerede på forhånd vidste, hvem der var fjender, og hvem der var venner. Foto: Stefan Weichert
 

Annonce:

Han er overbevist om, at russerne allerede på forhånd havde lister klar med folk, som de vidste var en trussel. Derudover var de hurtige til at sætte en administration op.

- De kom for eksempel til min brors hus, da de ville have fat i ham. De havde navne, som de ville have fat i. Det var aktivister, patrioter. De folk, som de var overbevist om, arbejdede for at hjælpe Ukraine. Jeg er sikker på, at de havde en liste klar, siger han.

- De vidste også, hvem de skulle prikke på skulderen, som ville samarbejde med dem. Mange sagde ja til jobbet og fik arbejde i administrationen, siger Denys Darbinyan, der har fået job i byens administration efter, at Ukraine igen har fået kontrol med Snihurivka.

De lokale i Snihurivka forsøger at komme tilbage til hverdagen. Foto: Stefan Weichert
De lokale i Snihurivka forsøger at komme tilbage til hverdagen. Foto: Stefan Weichert
 

Satte alt op på rekordtid
Det hele virkede enormt koordineret, forklarer Denys Darbinyan. Russerne tog kontakt til alt fra lokale politikere til skolelærere, som de kunne bruge, og som de troede ville støtte Rusland. Nogle blev en del af de russiske hær, andre fik job i administrationen, og nogle helt andre fik ordre til at hjælpe med at skaffe mad og vand, siger Denys Darbinyan.

Annonce:

- Nogle ville samarbejde af deres egen vilje. Andre fik gode økonomiske tilbud, mens nogle blev truet til at hjælpe russerne, siger Denys Darbinyan, der mener, at russerne vidste præcis, hvordan de skulle gribe de forskellige personer an.

Foto: Stefan Weichert
Foto: Stefan Weichert
 

Der er også rygter om, at der blev indrettet flere celler i Snihurivka til dem, som russerne ville afhøre. Denys Darbinyan siger, at myndighederne allerede har mange historier om folk, der er blevet tortureret af russerne eller dræbt.

Det kan Ekstra Bladet dog ikke bekræfte.

- Det er 100 procent sikkert, at russerne allerede havde aftaler med folk på forhånd, som ville samarbejde og give dem informationer. Jeg er slet ikke i tvivl, siger Denys Darbinyan.

- Hvordan ville de ellers vide præcis, hvem de skulle have fat i med navns nævnelse.

Jagten er nu gået ind på dem, der har samarbejdet med russerne.

Denys Darbinyan fortæller, at myndighederne forsøger at finde frem til folk ved at snakke med de lokale og søge på internettet. Mange forlod byen, da russerne trak sig tilbage, da de ikke turde blive tilbage velvidende, at alle ville vide, at de arbejdede for russerne, mener Denys Darbinyan.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: