Beskyldt for tortur, mord og forfølgelse: Ultranationalist er nu en fri mand

Vojislav Seselj blev ved Domstolen i Haag frifundet for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden

Vojislav Seselj blev torsdag frikendt for forfølgelse, tortur, mord på muslimer og kroater, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under Balkan-krigene i 1990'erne. (Foto: Nihad Ibrahimkadic / Anadolu Agency)
Vojislav Seselj blev torsdag frikendt for forfølgelse, tortur, mord på muslimer og kroater, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under Balkan-krigene i 1990'erne. (Foto: Nihad Ibrahimkadic / Anadolu Agency)

Forfølgelse, tortur, mord på muslimer og kroater, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under Balkan-krigene i 1990'erne.

Det var gruopvækkende anklager den 61-årige serbiske ultranationalist Vojislav Seselj torsdag kort efter middag blev frikendt for. Den Internationale Domstol i Haag frikendte ham for alle ni anklager.

- Vojislav Seselj er nu en fri mand, lød det fra dommer Jean-Claude Antonetti.

Ikke bevidst
Det lykkedes ikke anklagemyndigheden at overbevise dommerne om, at Vojislav Seselj bevidst forbrød sig mod nogen love, og dommerne understregede, at politikerens ambition om at danne et 'Storserbien' var et politisk projekt, men ikke et kriminelt projekt.

Hovedpersonen har siden sagen startede i 2003 nægtet sig skyldig.

Flertallet af dommerne anerkendte, at der er sket forbrydelser i forbindelse med ultranationalistens forsøg på at skabe sig et Storserbien, men at de ikke var altså ikke direkte forbundet med formålet med projektet.

Ikke til stede
Da frikendelsen fandt sted var Seselj ikke selv til stede. Han befinder sig i den serbiske hovedstad, Beograd, hvor der gøres klar til det serbiske præsidentsvalg i april.

- Efter så mange sager, hvor serbere har fået drakoniske straffe, er der denne gang to ærlige dommere, som værdsatter ære mere end politisk pres, udtalte han senere torsdag på en pressekonference.

Tidligere er serbiske ledere som Slobodan Milosevic og Radovan Karadzic dømt af domstolen for deres roller i folkemord under krigene på Balkan.

Vojislav Seselj i september 2002. (Foto: Srdjan Ilic)
Vojislav Seselj i september 2002. (Foto: Srdjan Ilic)

10 år i varetægt
Han blev løsladt efter mere end ti års varetægtsfængsling i Haag, da han i 2014 blev diagnosticeret med kræft. Siden har han stiftet Det Radikale Serbiske Parti. Han er kendt for at utrolig anti-EU og har kæmpet for at holde Serbien uden for NATO-samarbejdet.

Kroatiens nuværende premierminister, Tihomir Oreskovic, kalder frifindelsen af Vojislav Seselj for 'skammelig'.

- Denne dom er skammelig. Den er et nederlag for domstolen i Haag og for anklagemyndigheden, siger Oreskovic ifølge Ritzau.

1 af 3 Vojislav Seselj i september 2002. (Foto: Srdjan Ilic)
2 af 3 Arkivbillede fra 2002 af ultranationalisten (Foto: Srdjan Ilic)
3 af 3 Vojislav Seselj blev torsdag frikendt for forfølgelse, tortur, mord på muslimer og kroater, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under Balkan-krigene i 1990'erne. (Foto: Nihad Ibrahimkadic / Anadolu Agency)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere