Børn på flugt: Jeg savner mit legetøj - mest min dukke

Hundredtusinder af børn og unge er mellem de 1,4 mio. flygtninge og fordrevne i Irakisk Kurdistan

Kun et fåtal af de fordrevne i irakisk Kurdistan bor i lejre. Pigen her må lege på en forladt byggeplads midt mellem ufærdige højhuse og olietønder. Foto: Jan Kjær
Kun et fåtal af de fordrevne i irakisk Kurdistan bor i lejre. Pigen her må lege på en forladt byggeplads midt mellem ufærdige højhuse og olietønder. Foto: Jan Kjær

Halvandet år. Så længe er det siden, niårige Jehan har set en skolebænk.

– Jeg kunne godt lide at gå i skole og håber, jeg igen får mulighed for det, siger hun.

Jehans familie har sammen med en række andre familier slået sig ned i en tidligere hønsefarm uden for Erbil, hovedbyen i Irakisk Kurdistan. De tilhører Yazidi-mindretallet og flygtede i 2014, da IS angreb.

I alt 90 personer har fået lov ganske gratis at bo i den grå cementbygning af en lokal kurdisk forretningsmand. Den ældste er 71, den yngste er et år.

Omkring 30 er under 18 år, og ingen af dem har åbnet en skolebog, siden de tog flugten 5. august 2014.

Savner mit legetøj

- Jeg savner min venner fra skolen. Og jeg savner vores hjem og mit legetøj. Mest min dukke, fortæller Jehan.

- Jeg savner min venner fra skolen, og vores hjem og mit legetøj. Mest min dukke, siger 9-årige Jehan. Foto: Jan Kjær
- Jeg savner min venner fra skolen, og vores hjem og mit legetøj. Mest min dukke, siger 9-årige Jehan. Foto: Jan Kjær

Nu leger hun bare med de andre fordrevne børn, som ikke har venner uden for hønsegården.

Storesøsteren Julia er 13 år og føler i høj grad savnet af skolen og vennerne:

Deprimeret

- Jeg lærer overhovedet ikke noget, og hér kan jeg ikke foretage mig noget vigtigt. Ofte er jeg ked af det.

Et tv i et mørkt rum uden vinduer mellem rå vægge er hendes adspredelse.

Et heftigt regnvejr har gjort gården til et pløre. Skoene samler mudder i tykke flager, men børnene har alligevel fundet en bold at spille med.

Det eneste toilet til samtlige 90 fordrevne er møgbeskidt og lugter fælt.

Faisal peger mod et par sække, der dækker et hul i jorden.

- Dér fandt vi hende. Druknet. Vi var ikke i stand til at genoplive hende, siger han.

Ranu var bare tre år og på flugt, da hun 1. december druknede i en åben brønd.

Moderen Zaetwn sidder på en tynd madras i et lille mørkt rum med to af de tre børn, der er tilbage:

- Det er hårdt. Jeg kan slet ikke holde ud at kigge ned i hullet, hvor hun døde, så jeg er flyttet om på den anden side.

Drengen er sammen med andre yazidi-familier flygtet fra IS’ rædselsregime. Foto: Jan Kjær
Drengen er sammen med andre yazidi-familier flygtet fra IS’ rædselsregime. Foto: Jan Kjær
 

17 Yazidi-familier med i alt 100 medlemmer har af ejeren fået lov til at bo i skure på en byggeplads klods op af et ufærdigt højhus. Ved siden af står gamle olietønder i rækker. Området er slet ikke gjort klar til beboelse.

Det blev Ranus skæbne.

Faisal er lykkelig for, at de slap væk fra IS. Familierne tilhører Yazidierne, hvis religion IS betragter som djævelens værk. De mænd, der ikke slap væk i tide, blev dræbt. For piger og kvinder blev overlevelsen et helvede.

- Vi tænker altid på, hvordan IS-krigerne kidnappede og voldtog vores døtre, søstre og mødre, siger Faisal.

Mange piger og kvinder holdes stadig i fangenskab.

Håber at vende tilbage

Faisal kigger omkring på byggepladsen, hvor fire af de fordrevne børn er i gang med at lege:

- Lige nu er det vores hjem, men vi håber en dag at kunne vende tilbage.

Ejeren har været så venlig at tilslutte vand og stille skurene til rådighed ganske gratis.

Ligesom mange andre i Irakisk Kurdistan har han åbnet armene for flygtninge og fordrevne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere