Bombe eksploderer tæt på Nigerias præsident

Bomben er detoneret 200 meter fra stadion, som præsident Jonathan Goodluck lige havde forladt

En bilbombe er eksploderet nær et stadion i byen Gombe i det nordøstlige Nigeria kun få minutter efter, at Nigerias præsident, Jonathan Goodluck, har forladt et politisk møde på sportsarenaen.

To kvinder mistænkes for at have detoneret bomben.

En fotograf fra nyhedsbureauet Reuters fortæller, at bomben eksploderede 200 meter fra stadion, hvor præsidenten havde holdt en tale. En bil var omsluttet af flammer.

- Vi har fundet to lig af kvinder, som vi antager var selvmordsbomberne bag eksplosionen, fortæller en redningsarbejder, og hans version bakkes op af læger på hospitalet i Gombe.

De fortæller, at 18 mennesker er såret ved eksplosionen. Der er ingen oplysninger om, at præsidenten skulle være kommet til skade.

Goodluck vil ved valget den 14. februar forsøge at blive genvalgt som Nigerias præsident.

Det nordøstlige Nigeria har i månedsvis været præget af terror og vold begået af den radikale islamistiske gruppe Boko Haram.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.