Bombeeksplosioner i Tyskland: Moske og kongrescenter ramt

Politiet mistænker højreekstremister for at stå bag de to angreb i Dresden

Indgangen til Fatih Camii-moskeen blev beskadiget ved eksplosionen i Dresden. (Video: AP)

To bomber eksploderede mandag i den øst-tyske by Dresden.

Det skriver den sydtyske avis Sächsische Zeitung.

Den første bombe sprang foran en moske, mens den anden eksploderede ved et kongrescenter. Politiet i Dresden oplyser, at der ikke er nogen tilskadekomne i de to angreb, som fandt sted ved 10-tiden.

Inde i moskeen befandt imam Hamza Turan sig sammen med sin kone og to børn.

Han udtaler ifølge den tyske avis Sächsische Zeitung, at politiet fandt seks flasker fyldt med gas ved siden af eksplosionen, som dog ikke blev antændt.

- De angriber os, fordi de hader os, og fordi vi er muslimer, udtalte imamens 10-årige søn til den lokale avis.

Artiklen forsætter under billedet...

Foto: AP
Foto: AP

26 års fejring
Indtil videre har ingen grupper påtaget sig ansvaret for angrebene. Men politiinspektør i Dresden, Horst Kretzschmar, antager, at det er højreekstremister, der står bag angrebet.

Fra d. 1-3 oktober starter en stor fejring i Dresden, der skal markere genforeningen af Øst- og Vesttyskland, som i år er 26 år siden. Politidirektøren mener også, at der kan være en kobling til fejringen af genforeningen.

Artiklen forsætter under billedet...

Foto: AP
Foto: AP

Politiet oplyser, at de har opgraderet sikkerheden i byen ved flere moskeer.

- Denne form for handling er ikke en protest eller et udtryk for en holdning. Sådan en handling er kriminalitet, siger borgmester i Dresden, Dirk Hilbert.

Markeringen af årsdagen for genforeningen i Tyskland sker for at promovere byen, efter byens popularitet er faldet. Turismen er faldet med 10 procent over sommeren.

Tidligere i år blev Dresden forbundet med Pegida, der er en anti-islam bevægelse, der samlet over 25.000 mennesker til demonstrationer i starten af 2015. Tilslutningen er dog faldet markant, og nu deltager kun omkring 2.500 mennesker til demonstrationerne.