Bomber og bryllupper: Mange flere gifter sig i Ukraine – Ekstra Bladet
Krig & katastrofer
Annonce:

 

Brudebuketten er normal og det samme er den flotte hvide bryllupskjole.

Men rundt om nygifte Daria Steniukova ligger der murbrokker og billedet af bruden bærer tydelige tegn på det forfærdelige, som skete lige inden brylluppet.

Her blev Daria og hendes mand Vitaliis bygning nemlig bombet af russerne. Parret valgte alligevel at gennemføre brylluppet. Og tage bryllupsbilleder i den udbombede lejlighed.

 Daria Steniukova i parrets udbombede lejlighed. De valgte at blive gift på trods af Ruslands bombardementer. Foto: Oleksandr Demianiv/ Ritzau Scanpix
Daria Steniukova i parrets udbombede lejlighed. De valgte at blive gift på trods af Ruslands bombardementer. Foto: Oleksandr Demianiv/ Ritzau Scanpix
 

 

- Det var et trodsigt budskab til hele verden - der fortæller, hvor stærke ukrainerne er. Vi er klar til at blive gift selv med raketter, der flyver over hovedet på os, fortæller Daria Steniukova til nyhedsbureauet AFP.

Men Daria og Vitalii er ikke alene. For Ukraine har set en markant stigning af bryllupper siden krigen brød ud.

Ifølge AFP har der været 9.120 giftermål i hovedstaden Kiev siden krigen startede.

Hvilket er mere end otte gange så meget som de 1.110 bryllupper i samme periode sidste år. Flere af de unge par fortæller til det franske nyhedsbureau, at det netop er på grund af krigen, at de vælger at gifte sig.

Et par udveksler ringe under en bryllupsceremoni i hovedstaden Kiev den 23. juli. Foto Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Et par udveksler ringe under en bryllupsceremoni i hovedstaden Kiev den 23. juli. Foto Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
 

 

- At blive gift under krigen er det modigste og hårdeste skridt at tage, fordi du ikke ved, hvad der vil ske fremover, udtaler 25-årige Vitaliy som, iført fuld militær uniform, blev gift i Kiev med 22-årige Anastasiya.

- Jeg kan tage afsted mod fronten ethvert øjeblik, udtalter Vitaliy til AFP.

I regionen Poltava i det centrale Ukraine var der 1600 bryllupper i de første seks uger efter invasionen den 24. februar. Tallet for samme periode sidste år var 1300, skriver AFP.

Et ungt par er klar til at blive gift i Kiev den 23. juli. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Et ungt par er klar til at blive gift i Kiev den 23. juli. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
 

 

Et af brudeparrene i regionen vågnede op til et russisk angreb på selve bryllupsdagen.

- Oprindeligt tænkte jeg, at vi blev nødt til at aflyse brylluppet, men min forlovede sagde, at vi skulle gøre det. Krigen har ingen ret til at ødelægge vores planer, udtaler bruden til AFP.

- Og vi har ret til at skabe vores familie og leve livet fuldt ud, siger hun.

Et nygift par holder om hinanden på gaden i Kiev den 23. juli. Foto: Sergei Supinsky/ Ritzau Scanpix
Et nygift par holder om hinanden på gaden i Kiev den 23. juli. Foto: Sergei Supinsky/ Ritzau Scanpix
 

 

Krige har førhen ført til flere bryllupper.

Ifølge AFP er det usikkerheden og en ny fokus på de vigtige ting i livet, der får unge kærestepar til at tage den vigtige beslutning.

Da Anden Verdenskrig var på sit højeste oplevede USA oplevede en stigning i bryllupper på 83 procent i forhold til årtiet før, skriver det franske nyhedsbureau.

Ukraine har lempet reglerne, så det er nemmere og hurtigere at blive gift under krigen.

Krigen i Ukraine: Dagens overblik.
 

 

 

 

 

 

 

 

Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Se billederne

Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce: