Borgmesterfamilie fundet bagbundet og nedgravet i landsby

I den ukrainske landsby Motyzjyn er byens borgmester og hendes familie fundet dræbt og delvis gravet ned

Lokale beboere bærer mandag liget af en civil kvinde op fra en grav i landsbyen Motyzjyn. Den civile kvinde blev angiveligt dræbt af russiske soldater. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Lokale beboere bærer mandag liget af en civil kvinde op fra en grav i landsbyen Motyzjyn. Den civile kvinde blev angiveligt dræbt af russiske soldater. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Følg Krig & katastrofer

I landsbyen Motyzjyn har ukrainske myndigheder fundet ligene af fem civile, herunder byens borgmester og hendes mand og søn.

Fire af ligene havde deres hænder bundet bag ryggen og var delvis gravet ned nær en fyrreskov, der grænser op til borgmesterens hus i Motyzjyn.

Et femte lig blev fundet i en brønd i haven.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Borgmesteren, den 50-årige Olga Sukhenko, hendes mand og søn blev ifølge det lokale politi bortført af russiske soldater 24. marts.

Indbyggere i Motyzjyn har fortalt, at borgmesteren og hendes mand havde nægtet at samarbejde med de russiske invasionsstyrker.

Motyzjyn ligger cirka 50 kilometer vest for den ukrainske hovedstad, Kiev, og cirka 35 kilometer sydvest for byen Butja, hvor grusomme billeder af angiveligt dræbte civile spredt i gader og i massegrave har vakt fordømmelse.

USA's præsident, Joe Biden, vil have Ruslands præsident, Vladimir Putin, stillet til ansvar for de påståede uhyrligheder i Butja.

Det sagde præsidenten mandag, hvor han også varslede flere sanktioner mod Rusland.

Samtidig oplyste menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at den vil have undersøgt de russiske styrkers handlinger i Butja.

- Vi frygter, at den vold, som civile i Butja har været udsat for, ikke kun foregår der. Hændelserne skal undersøges som krigsforbrydelser, sagde generalsekretær Agnès Callamard ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rusland har afvist at stå bag drab på civile i Butja.

Bortførelsen af Olga Sukhenko og hendes mand er ikke første gang under invasionen, at en borgmester er blevet bortført af russiske soldater.

11. marts blev borgmesteren i den sydlige by Melitopol, Ivan Fedorov, bortført af russiske soldater. Han blev dog løsladt efter knap en uge.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hver dag samler Ekstra Bladet de vigtigste nyheder fra krigen i Ukraine til dig.

Krigen i Ukraine: Dagens overblik

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+