I Californien i USA er brandfolk ved at slukke en kæmpe brand, som har stået på fra onsdag eftermiddag lokal tid - svarende til midnat dansk tid.
Branden er endnu ikke under kontrol og har bredt sig i Laguna Niguel - et bevogtet boligområde i det sydlige Californien, hvor mindst 20 hjem ikke står til at redde.
Derudover er hundredvis blevet evakueret, oplyser Los Angeles Times og AP.
I forbindelse med branden har Brian Fennessy, der er brandchef ved Orange County Fire Authority, udtalt sig således til AP:
- Vi er ved at få styr på branden nu, og vi forventer, at vi gør store fremskridt i løbet af natten og i de kommende dage. Lige nu ved vi ikke, om der er nogle civile eller brandfolk, der er kommet til skade.
Se de forfærdelige billeder fra Californien i videoen øverst i artiklen.