Brintbombe er en besked

Det dødbringende kernevåben er snarere designet til skræk og varsel end død og ødelæggelse, vurderer militæranalytiker 

Den første brintbombe blev i november 1952 afprøvet på en ø i Stillehavet og viste sig at være mange gange kraftigere end ophavsmændene havde forestillet sig. (Video: nuclearweaponarchive.org)

- Ved at sprænge en brintbombe sender man et signal ud til verden om, hvad man kan, og hvad man er for en størrelse. Uden at være ekspert i Kim Jong-un, så prøver han med det her at fortælle: 'Hvis nogen har ambitioner om at invadere os i dag, så har vi noget i baghånden'.

Sådan forklarer Johannes Riber Nordby, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Nordkoreas melding om, at man har foretaget en prøvesprængning af et dødbringende kernevåben.

Det ser dermed ud til, at det nordkoreanske våbenarsenal er blevet udvidet en 1000 gange kraftigere bombe end 'gammeldags atombomber'.

 - Nu skal man ikke forvente, at Nordkorea ligger inde med et kæmpe arsenal af brintbomber eller normale atombomber, påpeger Johannes Riber Nordby overfor Ekstra Bladet.

- Nordkorea signalerer med det her, at man vil tages seriøst i denne del af verden og er en del af det magtpolitiske spil.

(Foto: AP) Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 - kl. 05:58 Nordkorea: Vi har prøvesprængt brintbombe

Oplæsning af nyheden om den succesfulde prøvesprængning af det livsfarlige kernevåben på det den nordkoreanske stats-tv-station KRT. (Foto: AP)
Oplæsning af nyheden om den succesfulde prøvesprængning af det livsfarlige kernevåben på det den nordkoreanske stats-tv-station KRT. (Foto: AP)

Designet til afskrækkelse
En lang række lande har allerede fordømt prøvesprængningen, som endnu ikke er bekræftet. Og Johannes Riber Nordby vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før USA's præsident Barack Obama gør det samme.

I 1954 foretog USA en prøvesprængning af en brintbombe ved Bikini-øerne i Stillehavet. Bomben havde kodenavnet Bravo. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 - kl. 06:37 Brintbomben: Så farlig er den

Viser det sig, at Nordkorea reelt har foretaget en kontrolleret underjordisk sprængning, betyder det ikke, at verden behøver at bekymre sig om, at Kim Jong-Un pludselig kommer flyvende indover Sydkorea, USA eller andre dele af kloden og skaber død og ødelæggelse:

- Den er ikke designet til anvendelse, men afskrækkelse. Med beskeden om, at man er i besiddelse af en brintbombe, siger Nordkorea: 'Hvis I træder indover vores dørtrin, så har vi sådan en i baghånden til at smide den i hovedet på jer, siger militæranalytikeren.

Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 - kl. 07:14 FN-krisemøde efter mulig brintbombe

Professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet, Ph.d. Peter Viggo Jakobsen tilføjer, at bomberne 'tjener til national selvhævdelse og som pression for at få mad, brændsel osv. fra omverdenen'. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 - kl. 05:58 Nordkorea: Vi har prøvesprængt brintbombe

Johannes Riber Nordby uddyber, at sprængningen dels er sket for at teste bomben og dels for at fortælle verden, at man har teknologien til den slags kompliceret og dødbringende isenkram.

- Man gør det ikke i skjul, og ved godt, at hele verden opdager det, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby ser snarere meldingen om en brintbombesprængning i Nordkorea som en besked til omverdenen end en reel trussel. (Privatfoto)
Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby ser snarere meldingen om en brintbombesprængning i Nordkorea som en besked til omverdenen end en reel trussel. (Privatfoto)
 

1000 gange kraftigere end atombomben
Han kan ikke kan vurdere, hvorvidt Nordkorea er i besiddelse af det militære grej, der ville gøre det muligt eksempelvis at flyve en brintbombe til USA eller Sydkorea og eller udstyr til at opsnappe og besvare eventuelle angreb.

En brintbombe har en langt større energieffekt, når den sprænger end en atombombe. Den ødelægger meget mere end atombomben, som Johannes Nordby militær analytiker ved Forsvarsakademiet overfor Ekstra Bladet betegner som en gammeldags fissionsbombe.

- Brintbomben er en fusionsbombe, hvor man sammensmelter atomer i stedet for at spalte partiklerne. Og det gør den 1000 gange kraftigere end fissionsbomben, hvor man spalter atomerne, uddyber Johannes Nordby.

Det var klassiske atombomber, der blev kastet over Nagasaki og Hiroshima i august 1945.

- Brintbomben er en videreudvikling af atombomben og langt mere avanceret.

Se også: Nordkoreas diktator i nytårstale: Vi er klar til krig

Artiklen fortsætter under billedet...

En sydkoreaner i Seoul overværer nyheden om, at Nordkorea angiveligt har foretaget prøvesprængning af en brintbombe. (Foto: Xinhua News Agency/Eyevine)
En sydkoreaner i Seoul overværer nyheden om, at Nordkorea angiveligt har foretaget prøvesprængning af en brintbombe. (Foto: Xinhua News Agency/Eyevine)
 

Angreb vil være selvmordsaktion
- Indtil videre har vi kun Nordkoreas ord for, at det her er en brintbombe. Nu er jeg ikke ekspert i seismologi, men det kunne jo også være noget andet.

- Hvad for eksempel?

- Det kunne være en stor almindelig atombombe.

- Hvor bange skal vi være for en forestående kernevåben-krig?

- Jeg kan ikke forestille mig, at den store leder i sin visdom finder på at sprænge hele Seoul i luften. Så skriver han sin egen dødsdom.

- Sådan noget har ingen gjort siden Anden Verdenskrig og det ville få amerikanerne til at reagere og kineserne til at slå hånden af ham. Det vil være utilgiveligt og en ren selvmordsaktion.

Forsvarsministeriet i Sydkorea oplyser yderligere, at sydkoreanske og amerikanske myndigheder arbejder tæt sammen for at få klarhed over situationen. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 - kl. 07:42 Sydkorea: Der er spor af brint efter bombesprængning

Her kan brintbombe blive farlig
Selv om Johannes Riber Nordby ikke umiddelbart mener, at verden bør være bekymrede for brintbomber, så er det alligevel bekymrende, hvis det dødbringende isenkram er faldet i Nordkoreas hænder:

- Der er fare for, at det kan give anledning til et scenarium, som ikke er særlig sandsynligt, men hvor ting eskalerer. For eksempel, at Syd- eller Nordkorea skyder hinandens fly ned, det ene skridt, tager det næste, og at det ikke til at styre parterne.

Her gør det ikke situationen bedre, at verden aldrig rigtig ved, hvor den har den nordkoreanske diktator Kim Jong-un, og:

- Så kan det være farligt med et våben som en brintbombe i spil.

- Skal vi forvente en oprustning a la den kolde krig?

- Slet ikke. Men det kommer til at skubbe til debatten i Japan, hvor premierminister Shinzo Abe har lagt op til en genfortolkning af forfatningen.

Kina bestemmer Kims fremtid
En lang række lande verden rundt fordømmer den påståede brintbombesprængning. FN's sikkerhedsråd har ifølge Reuters indkaldt til krisemøde. Ifølge Johannes Riber Nordby vil Kina ved mødet være nøglen til, hvor alvorlige konsekvenser den påståede sprængning får:

- Kina er Nordkoreas tætteste allierede, som holder hånden over styret. Samtidig er Kina et af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer, så man skal være enige med Kina.

Peter Viggo Jakobsen vurderer, at Kina vil løfte pegefingeren overfor Nordkorea og bag lukkede døre 'tale med store bogstaver', men at konsekvenserne udover verdens fordømmelser af den påståede prøvesprængning vil være til at overse.

Se også: Verden fordømmer Nordkoreas prøvesprængning af brintbombe

Islamisk Stat for dum til kernevåben
- Hvad med risikoen for, at Islamisk Stat pludselig får fat i kernevåben?

- Man skal huske på, at det både er et meget kompliceret isenkram at konstruere og håndtere. Det kræver tid, penge og veluddannede mennesker og våbenteknikere. Det er ikke bare et gevær. At forestille sig, at en stor terrororganisation får fingrene i den slags våben, er mere Tom Clancy end en reel risiko.

Sydkorea har som konsekvens af Nordkoreas udmelding sat militæret til at være i alarmberedskab og øget overvågningen af nabolandet, skriver Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nordkoreas diktator Kim Jong-un. (Foto: AP)
Nordkoreas diktator Kim Jong-un. (Foto: AP)
 

Forsvarsministeriet i Sydkorea oplyser yderligere, at sydkoreanske og amerikanske myndigheder arbejder tæt sammen for at få klarhed over situationen.

Desuden følger nabolandet Japan også situationen tæt.

Efter Anden Verdenskrig gav den amerikanske besættelsesmagt Japan en ny forfatning. Ifølge den såkaldte fredsforfating må Japan under ingen omstændigheder gribe til militær magt, med mindre landet selv er under angreb. Premierministeren mener dog, at forfatningen er dybt forældet.

- Japan er Nordkoreas naboland, og den påståede brintbombesprængning vil blive del af landets sikkerhedspolitiske spørgsmål om at kunne have et forsvar med andre handlemuligheder, siger Johannes Riber Nordby.

En elektronikbutik i Tokyo, hvor nyheden om, at Nordkorea angiveligt har prøvesprængt en brintbombe, fyldte skærmene. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
En elektronikbutik i Tokyo, hvor nyheden om, at Nordkorea angiveligt har prøvesprængt en brintbombe, fyldte skærmene. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
 

1 af 6 Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby ser snarere meldingen om en brintbombesprængning i Nordkorea som en besked til omverdenen end en reel trussel. (Privatfoto)
2 af 6 En sydkoreaner i Seoul overværer tv-nyheden om, at Nordkorea angiveligt har foretaget prøvesprængning af en brintbombe. (Foto: Xinhua News Agency/Eyevine)
3 af 6 Oplæsning af nyheden om den succesfulde prøvesprængning af det livsfarlige kernevåben på det den nordkoreanske stats-tv-station KRT. (Foto: AP)
4 af 6 En elektronikbutik i Tokyo, hvor nyheden om, at Nordkorea angiveligt har prøvesprængt en brintbombe, fyldte skærmene. (AP Photo/Shizuo Kambayashi)
5 af 6 Nordkoreas diktator Kim Jong-un. (Foto: AP)
6 af 6 'Den store leder' af Nordkorea Kim Jong-un er ifølge statstv i besiddelse af en brintbombe, som man nu har prøvesprængt. (Foto: Xinhua News Agency/Eyevine/AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere