Britisk snigskytte dræbt af amerikansk granat

Undersøgelser slår nu fast, at en britisk SAS-soldat ikke blev dræbt af Islamisk Stat

En rapport konkluderer nu, at SAS-snigskytten Matt Tonroe blev dræbt af en amerikansk granat. FOTO: UK Ministry of Defence
En rapport konkluderer nu, at SAS-snigskytten Matt Tonroe blev dræbt af en amerikansk granat. FOTO: UK Ministry of Defence

En britisk snigskytte fra specialstyrken SAS blev sidste år dræbt under en hemmelig mission i Syrien, hvor han sammen med kollegaer fra SAS og amerikanske Navy Seal skulle nedkæmpe Islamisk Stat.

Sergent Matt Tonroe døde i en eksplosion sammen med sin amerikanske kollega Jonathan J Dunbar. Pentagon har hidtil fastholdt, at de blev dræbt af en vejsidebombe.

Se også: Mindst 43 dræbt i luftangreb mod marked

Nu konkluderer en rapport fra det britiske forsvarsministerium på baggrund af undersøgelser af drabsstedet, at de to døde, da en kollega kom til at detonere en granat. En talsperson udtaler, at:

- Sgt. Matt Tonroe døde af skader forårsaget af en eksplosion under en militær operation.

- Man troede oprindeligt, at sgt. Tonroe blev dræbt af en fjendtlig handling, men efterfølgende undersøgelser konkluderede, at sgt. Tonroe blev dræbt af utilsigtet detonation af eksplosiver, der blev transporteret af koalitionsstyrker.

SAS-snigskytten Matt Tonroe blev 33 år. FOTO: UK Ministry of Defence
SAS-snigskytten Matt Tonroe blev 33 år. FOTO: UK Ministry of Defence

 Sgt. Jonathan J. Dunbar blev 36 år. FOTO: US Army
Sgt. Jonathan J. Dunbar blev 36 år. FOTO: US Army
 

33-årige Matt Tonroe havde tidligere deltaget som snigskytte i operationer i Afghanistan og i Mellemøsten.

Det er langt fra første gang, at soldater bliver dræbt af deres egne - også kaldet 'friendly fire'. Eksempelvis døde 35 af de 148 faldne amerikanske soldater under Golf-krigen i 1991 som følge af 'friendly fire'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere