Brokollaps i Indien: 10 dræbt - 100 savnes

En bro nær Kolkata i Indien er kollapset. Mindst 10 har mistet livet

(Foto: AP)
(Foto: AP)

En motorvejsbro under konstruktion er kollapset i Indien.

Det skriver flere medier, blandt andet CNN og Hindustan Times.

Ifølge talsmand for det lokale politi i Kolkata, Saurav Benerjee, at mindst 10 personer dræbt, mens yderligere 100 personer savnes.

Billeder fra stedet viser, hvordan motorvejsbroen løber gennem et beboelsesområde.

- Det var en meget voldsom sammenstyrtning. Det løb mig koldt ned af ryggen, da det skete. Folk her er meget skræmte, siger et øjenvidne til India Today.

Ifølge vidnet lød der et stort brag hvorefter en støvsky hævede sig over området.

Motorvejsbroen var ved at blive bygget oven på en allerede eksisterende hovedvej og ifølge Hindustan Times skulle broen forbinde områderne Girish Park med Howrah nord for Kolkata.

Den har været under konstruktion siden 2009, men arbejdet har været ramt af en række forsinkelser.

Netop nu arbejdere redningsarbejdere og militær på stedet for at rede fastklemte ud under de massive betonblokke.

Det vides endnu ikke, hvad der har ført til sammenstyrtningen.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere