Byer forurenet efter dødelige brande: - Jeg besvimede næsten på vej til skole

Ødelæggende naturbrande i det nordlige Californien har ført voldsom luftforurening med sig

Disse droneoptagelser viser de voldsomme ødelæggelser. Video: KXTV

Verdens top tre mest forurenede byer fredag morgen lå i det nordlige Californien.

Den volsomme forurening er kommet på grund af røg fra den mest dødbringende brand, der nogensinde har raseret i den amerikanske delstat.

San Francisco, Stockton og Sacramento var Ifølge Berkeley Earth mere forurenede end en lang række byer i Indien, der normalt topper listen over verdens mest forurenede byer.

Brandene frigør partikler, der er små nok til at komme ind gennem næsen og ned i lungerne. Det kan forværre astma, nedsætte lungefunktionen og øge risikoen for blandt andet slagtilfælde, skriver CNN.

- Der er størst risiko hos små børn og ældre for umiddelbare sundhedsmæssige problemer, siger Dan Jaffe, professor i miljøkemi ved University of Washington.

Der ledes fortsat efter ofre af de voldsomme brande i Californien. Foto: Terry Chea Krig & katastrofer - 17. nov. 2018 - kl. 12:24 USA: Brandofre kan måske kun identificeres via dna

Artiklen fortsætter under billedet ...

Skal man udenfor i de meget forurenede byer, er det anbefalet at man tager en maske på, der kan filtrere de luftbårne partikler fra. Foto: Evan Vucci/AP
Skal man udenfor i de meget forurenede byer, er det anbefalet at man tager en maske på, der kan filtrere de luftbårne partikler fra. Foto: Evan Vucci/AP
 

Skoler lukket ned
Flere skoler, gymnasier og offentlig transport var derfor lukket ned fredag.

Og der er god grund til at holde sig ude af den forurenede luft.

- Jeg havde blodig hals, næseblod, hoste og tørre øjne, der løb i vand, og min hals er stadig meget øm og tør, siger Sabrina Thorn, der studerer ved UC Berkeley, til mediet fredag. Hun var taget hen på universitet torsdag, hvor luftforureningen tilsyneladende allerede kunne mærkes.

Se også: Over 1000 meldes savnet efter dødsbrand

- Jeg besvimede næsten, da jeg prøvede at gå i skole i går (torsdag, red.). Min professor sagde til mig, at jeg skulle gå hjem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et boligkvarter i byen Paradise er helt ødelagt efter branden. Foto: Noah Berger/AP
Et boligkvarter i byen Paradise er helt ødelagt efter branden. Foto: Noah Berger/AP
 

Nødsituation
- Det er en luftkvalitets-nødsituation. Det ser ud til at være den værste luftkvalitet, vi nogensinde har oplevet i San Fransico, siger Dan Jaffe.

Beboerne i de meget forurenede byer rådgives til at holde sig indendørs og undgå at dyrke sport. Men har bygningen ikke air condition, hjælper det ikke meget. Alternativt kan man bære en maske, der kan filtrere partiklerne fra. Det er især en god idé, hvis man bevæger sig udenfor.

Krig & katastrofer - 15. nov. 2018 - kl. 15:55 Droneoptagelser viser ufattelige ødelæggelser: Hel by udraderet

I Californien har man arbejdet hårdt på at mindske forurening. Men røgen kan sætte flere årtiers arbejde for at mindske forurening tilbage, vurderer eksperter.

Efter naturbrandene er 1011 mennesker meldt savnet i det nordlige Californien, og mere end 52.000 er fordrevet fra deres hjem.

1 af 2 Skal man udenfor i de meget forurenede byer, er det anbefalet, at man tager en maske på, der kan filtrere de luftbårne partikler fra. Foto: Evan Vucci/AP
2 af 2 Røgen fra de ødelæggende brande forurener luften i det nordlige Californien. Foto: AP
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere