Canadisk flypassager: Sneen reddede vores liv

Passagererne på Air Canada Airbus A320 slap med skrækken og mindre skrammer, da flyets landingsstel tidligere i dag brød sammen under landing i Halifax. Kraftig sne reddede formentlig passagerernes liv

25 personer måtte køres på hospitalet efter en hændelse natten til søndag i den canadiske lufthavn Standfield, hvor et passagerfly fra selskabet Air Canada skred af landingsbanen.

Tung sne faldt over lufthavnen Stanfield i Halifax, der ligger ud til Atlanterhavet i det østlige Canada og myndighederne mistænker, at vejrforholdene har spillet en central rolle i ulykken, hvor landingsstellet angiveligt kollapsede under Airbus A320 maskinen.

Men selv samme sne menes nu, at have afværget, at ulykken blev til en sand tragedie.

- Sneen forårsagede styrtet og sneen reddede os, så kontant udtrykker passageren Mike Magnus sig til NBC News ovenpå ulykken, hvor alle slap med livet i behold.

Han påpeger, at sneen betød, at brændstoffet fra flyets motorer ikke blev antændt af de mange gnister der opstod ved flyets tur hen af landingsbanen.

En ild i maskinen kunne være endt i en potentiel katastrofe.

Efter den hårde landing kurede flyet med højfart hen ad landingsbanen.

Han forklarer, hvordan flypassagerernes værste mareridt foregik:

- Det var meget kaotisk. Jeg er ret sikker på, at landingsstellet brød sammen. Motoren ud for mit vindue blev revet af, forklarer han.

Ligesom de øvrige personer, der kom til skade ved den voldsomme landing, slap Mike Magnus nådigt fra dramaet.

Efter en kort tur på hospitalet, hvor han blev behandlet for mindre skader på skulder og kæbe, kunne han vende hjem.

- Vi overlevede, og det er det vigtigste. Nu skal jeg have et glas vin, siger forretningsmanden oven på den hæsblæsende landing.

Air Canadas Executive Vice President Klaus Goersch slog tidligere i dag fast, at det var forsvarligt at flyve trods vejret:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere