CNN: Regering skjuler blodig terror-massakre

I mere end fire måneder har den kenyanske regering mørkelagt et blodigt terrror-angreb på somalisk militærbase, hvor mere end 100 kenyanske soldater mistede livet. Det skriver den amerikanske tv-station CNN

Terrororganisationen påførte Kenya deres største militære tab siden 1963. (Arkivfoto: AP)
Terrororganisationen påførte Kenya deres største militære tab siden 1963. (Arkivfoto: AP)

Mindst 141 kenyanske soldater mistede livet den 15. januar, da terrororganisationen Al-Shabaab angreb en militærbasen El Adde i Somalia kort før daggry, og påførte det kenyanske militær deres største militære tab siden 1963.

De fulde detaljer om den blodige massakre har indtil videre været mørkelagt af den kenyanske regering, men nu kan den amerikanske tv-station CNN via flere uafhængige sikkerhedskilder afsløre, hvad der skete på den blodige januar-dag.

CNN kan via sine kilder fortælle, hvordan en lastbil fyldt med sprængstoffer detonerede på det militære område. Det var de kamouflage-klædte terroristers signal til at gå til angreb.  

Se også: Amerikanske fly bomber ekstremistleder i Somalia

Mere end 300 terrorister stormede basen, og det førte til en drabelig kamp, der tog det meste af dagen. Da kampene ebbede udn havde 141 af de kenyanske soldater, der beskyttede basen, mistet livet. Ifølge CNN's kilder blev flere af soldaterne likvideret på klos hold.

Svært bevæbnede Al-Shabaab-terrorister dræbte mindst 141 kenyanske soldater i januar. (Arkivfoto: AP)
Svært bevæbnede Al-Shabaab-terrorister dræbte mindst 141 kenyanske soldater i januar. (Arkivfoto: AP)

Propangandvideoer florerer
Men de blodige kampe er aldrig kommet ud i offentligheden. Terrororgansiationen har via adskillige propagandavideoer pralet af at have dræbt mere end 100 soldater, men den politiske top i Kenya har kun nævnt kampene med meget få ord.

Al Shabaabs praleri er dog for en gangs skyld underdrevet. CNN har nemlig talt med to kilder, som har et indgående kendskab til, hvad der skete. De fortæller, at tabstallene er mindst 141. De taler dog med løftet om anonymitet.

CNN har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Kenyan Defense Forces, der stod for sikkerheden på basen. Men de er ikke vendt tilbage på tv-stationens henvendelser.

Se også: USA's droner dræber 150 al-Shabaab-krigere i Somalia

Derfor er det stadig et mysterium, hvad der præcist skete og hvor mange, der mistede livet.

Den kenyanske regering har kun bekræftet, at fire personer mistede livet.

- Deres mod er kolossalt. Vores nation er taknemmelige. At kæmpe og dø for sit land, er noget alle skal være stolte af, siger den kenyanske præsident Uhuru Kenyatta ifølge CNN.

'Taktisk katastrofe'
Men hvorfor har Kenya valgt at mørklægge detaljerne om angrebet?

CNN har talt med en vestlig diplomat i landet, der fortæller, at det er en 'taktisk katastrofe' for den kenyanske regering.

- Hvordan kan to hundrede Al-Shabaab-krigere gå over en mark i  fuldt dagslys, uden kenyanerne opdager dem? Hvor var soldaternes maskinpistoler? Deres ageren var fuldstændig modsat af, hvad der er blevet udannet til, og som de skal agere i et fjendtligt territorium, siger diplomaten, der også taler under løfte om anonymitet.

Se også: Eksplosion ved restaurant dræber mindst 30 i Somalia

Se også: Al-Shabaab tager skylden for eksplosion i passagerfly

Diplomaten oplyser til CNN, at den kenyanske regering har indført en ny lov til at skjule, hvad der skete den 15. januar. De har nemlig gjort det forbudt at offentliggøre billeder og information om begivenhederne, da det kan underminere sikkerhedoperationer.

Blandt andet er en lokal blogger blevet arresteret, efter han offentliggjorde et billede på Twitter, der viste et billede af det militære område kort efter kampene. Han er dog senere blevet løsladt uden sigtelse.   

112 - 8. feb. 2016 - kl. 15:03 Optagelser frigivet: Her får den somaliske flybomber overrakt sprængstoffer

Bombemanden sad umiddelbart ud for den ene vinge på Airbus-flyet tæt på flyets brændstoftank. (Foto: AP) 112 - 6. feb. 2016 - kl. 12:20 Bombemand suget ud af passagerfly: Bærbar computer proppet med sprængstof

112 - 5. feb. 2016 - kl. 11:32 Politiets teori: Selvmordsbomber i kørestol suget ud af fly

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere