Det er en katastrofe, at colombianske vælgere har afvist den fredsaftale, som ellers skulle stoppe den væbnede konflikt mellem Colombias regering og oprørsbevægelsen Farc.

Det siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Jairo Munive.

Konflikten har hærget i landet siden 1960'erne.

- Jeg kan ikke se, hvordan Colombia nu skal komme videre, siger Jairo Munive, som selv er colombianer.

- Nej-siderne er aldrig kommet med nogle bud på, hvad de synes er forkert eller forkasteligt ved aftalen, og det har taget fire år at forhandle. Jeg må nok sige, at jeg er ked af det, siger han.

Præsident Santos og lederen af Farc, Timoleon "Timochenko" Jimenez, hvis rigtige navn er Rodrigo Londono Echeverri, underskrev aftalen 26. september. Men den skulle ratificeres af vælgerne for at træde i kraft.

Med 99 procent af stemmerne talt op har 50,2 procent af vælgerne sagt nej til aftalen, mens 49,8 procent bakker aftalen op ifølge AFP. Stemmeprocenten var dog ikke høj.

- Det bekymrer mig, at 60 procent af befolkningen ikke har stemt. Demokratiet i Colombia er ikke så velfungerende, som man kunne ønske. Landet ikke er klar til at blive et moderne samfund, siger Jairo Munive.

Norske myndigheder har via en rolle som mægler sin del af æren for, at Colombias regering og oprørsbevægelsen Farc i slutningen af august blev enige om at stoppe de voldelige stridigheder.

En af de personer, som fra Norge har fulgte begivenhederne tæt ifølge nyhedsbureauet NTB, kalder afstemningen dårligt nyt for det latinamerikanske land.

- En aftale, som det har taget fire år at forhandle sig frem til, er nu blevet værdiløs. Det er et kæmpe tilbageskridt. At opnå fred virker nu mere uopnåeligt, end det har gjort i mange år. Jeg forventer ikke en løsning de kommende år, siger Martha Rubiano Skretteberg.

Hun er generalsekretær for hjælpeorganisationen Caritas Norge.

Da parterne i sidste uge underskrev aftalen viste to meningsmålinger, at ja-siden ville vinde med en margin på hele 20 procentpoint.