Colombias militær indleder offensiv mod ex-Farc oprørere

Colombias militær indleder offensiv mod ex-Farc oprørere, siger landets præsident ifølge nyhedsbureauet AFP

Ivan Marquezs i midten omgivet af militære tilhængere, mens han oplyser, at han vil indlede en offensiv mod regeringen. Foto: Ritzau Scanpix
Ivan Marquezs i midten omgivet af militære tilhængere, mens han oplyser, at han vil indlede en offensiv mod regeringen. Foto: Ritzau Scanpix

Colombias præsident, Ivan Duque, siger, at militæret vil indlede en offensiv mod tidligere ledere af den colombianske oprørsgruppe Farc.

Udtalelsen fra præsidenten kommer efter, at Farc-bevægelsens to eksledere, der kendes under navnene Ivan Marquez og Jesús Santrich, optræder i en video, hvor de bebuder en offensiv,

De begrunder den bebudede offensiv med, at en fredsaftale fra 2016 ikke er blevet implementeret tilstrækkeligt. I videoen optræder de side om side med en række væbnede soldater.

- Vi meddeler over for verden, at den anden Marquetalia er begyndt, lyder det fra Ivan Marquez.

Colombias præsident beskylder nabolandet Venezuelas omstridte leder, præsident Nicolás Maduro, for at give de demobiliserede oprørere beskyttelse og fristeder.

Duque har udlovet en dusør på næsten en million dollar (over 6,70 millioner kroner) for anholdelse af oprørerne.

I en tv-tale torsdag siger Duque, at Maduro beskytter oprørerne i strid med antiterrorisme-resolutioner, som er vedtaget i FN's Sikkerhedsråd.

Han siger, at han også har været i kontakt med Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, som lover støtte til en jagt på oprørerne.

Ifølge The Guardian blev Farc tidligere finansieret af blandt andet smugling af stoffer, afpresning og kidnapning. Men ifølge mediet vil Ivan Marquez oprørere denne gang holde sig fra kidnapning.

Ivan Marquez er tidligere nummer to i Farc.

Flere frygter af de to udmeldinger kan føre til en ny, ødelæggende konflikt for landet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere