Dagligdag i Østukraine: 'Hvis hus blev smadret i går?'

Det daglige liv i det uroplagede Østukraine er en overlevelseskamp, hvor beboerne krydser fingre for, at deres hus ikke forsvinder i bombardementerne

Flere ukrainske bygninger ligner efterhånden ruiner fra 2. verdenskrig på grund af de voldsomme bombardementer som følge af kampe mellem Kiev-regeringen og de pro-russiske separatister. Her i byen Vuhlehirsk, godt 50 kilometer uden for Donetsk. (Foto: AP)
Flere ukrainske bygninger ligner efterhånden ruiner fra 2. verdenskrig på grund af de voldsomme bombardementer som følge af kampe mellem Kiev-regeringen og de pro-russiske separatister. Her i byen Vuhlehirsk, godt 50 kilometer uden for Donetsk. (Foto: AP)

Imens Europas topledere så småt nærmer sig endnu et møde, som skal give håb om fred i Ukraine, fortsætter kampene i det østlige Ukraine med fornyet styrke.

Tirsdag blev syv mennesker således meldt dræbt i et angreb i byen Kramatorsk, og hver eneste dag kæmper beboerne i og omkring Donetsk en sej overlevelseskamp i håbet om ikke at blive det næste civile offer for kampen mellem regeringen i Kiev og de pro-russiske oprørere i øst.

Se også: Hårde kampe i Ukraine dagen før topmøde

For selvom Ukraine ligger i Europa, ikke langt fra størstedelen af verdens rigeste lande, udspiller der sig scener, som sender tankerne mod Balkan i 90'erne eller den aktuelle konflikt i Syrien.

Tæller ødelagt huse på fingrene
For indbyggerne i millionbyen Donetsk handler det nemlig for mange indbyggeres vedkommende ikke om boligpriser, den nyeste teknologiudvikling eller krisen i Grækenland, når de daglige samtaleemner skal vendes. Her handler det i stedet om, hvis hus der sidst er blevet ramt af en granat, og hvor man kan få nødhjælpsforsyninger i dag.

Det beretter nyhedsbureauet AP, som har været på besøg i den hårdt plagede by, som i snart et år i kortere og længere perioder har døjet med hårde kampe mellem regeringstropper og separatister.

- Én granat faldt, så en til, og så endnu en. En af dem ramte den azerbaijanske familie, kan du huske det?, spørger 64-årige Nikolai Skripko sin 38-årige nabo Sveta Banina, mens han tæller de ødelagte huse på sine fingre.

Se også: Russiske soldater indleder øvelser tæt på Ukraine

Arbejdsplads bombet
Sveta Banina selv er en af de ukrainere, der godt nok ikke har fået smadret sit hus, men hun er hårdt ramt i dagligdagen på anden vis af de nærmest endeløse kampe.

- Folk sidder bare derhjemme. Minen er lukket. Der er intet at foretage sig, siger hun til AP.

38-årige Sveta Banina er tvunget til at blive hjemme, efter hendes arbejdsplads blev bombet. (Foto: AP)
38-årige Sveta Banina er tvunget til at blive hjemme, efter hendes arbejdsplads blev bombet. (Foto: AP)

Hun mistede selv sit arbejde, da butikken, hun arbejdede i, blev ramt og ødelagt af en raket.

Ifølge FN har mindst 5.300 ukrainere mistet livet siden kampene for alvor brød ud i forsommeren i fjor. De økonomiske konsekvenser er endnu ikke gjort op, men tusindvis har mistet deres arbejde, og omkring en million mennesker vurderes at være blevet drevet på flugt fra deres hjem af de intense kampe.

Må leve af nødhjælp
Stort set alle butikker i de hårdest ramte områder er lukkede, så for mange mennesker er den eneste vej til den daglige føde gennem nødhjælpsforsyninger, som blandt andet stammer fra en en fond startet af milliardæren Rinat Akhmetov, men vejen til nødhjælpsforsyningerne er ofte en farefuld færd med bus gennem områder, som ofte bliver ramt af raketangreb.

Den humanitære hjælp i Dontesk bliver dagligt mødt af lange køer af især ældre mennesker, der desperat kæmper for at komme frem til den hårdt tiltrængte hjælp. (Foto: AP)
Den humanitære hjælp i Dontesk bliver dagligt mødt af lange køer af især ældre mennesker, der desperat kæmper for at komme frem til den hårdt tiltrængte hjælp. (Foto: AP)
 

Selvom området Trudovskoi, hvor folk som Nikolai Skripko og Sveta Banina bor, har været uden strøm og vand i seks måneder, er der ingen tegn på forbedringer, da skaderne ikke ventes udbedret på grund af risikoen for angreb i området.

Se også: Yderligere ni ukrainske soldater dræbt

Og på trods af forhåbninger om fred, fortsatte krigshandlingerne altså tirsdag, hvor syv mennesker blev dræbt, da blandt andet regeringshærens hovedkvarter blev ramt. Fra både regeringen og blandt separatisterne bliver der dog taget afstand til angrebet, som begge parter beskylder modparten for at stå bag.

Regeringssoldater og bevæbnede separatister er langt fra noget usædvanligt syn i det østlige Ukraine. (Foto: AP)
Regeringssoldater og bevæbnede separatister er langt fra noget usædvanligt syn i det østlige Ukraine. (Foto: AP)
 

Topledere mødes om fred
Efter planen skal der onsdag holdes et møde i den hviderussiske hovedstad Minsk, hvor den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, mødes med Ukraines præsident og med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Merkel og Hollande mødtes med Putin så sent som i fredags for at diskutere Ukraine. Onsdag mødes parterne efter planen igen for at forsøge at forhandle en fredsaftale på plads. (Foto: AP)
Merkel og Hollande mødtes med Putin så sent som i fredags for at diskutere Ukraine. Onsdag mødes parterne efter planen igen for at forsøge at forhandle en fredsaftale på plads. (Foto: AP)
 

Flere er dog begyndt at tvivle på, om mødet bliver til noget, efter at beskyldningerne fortsætter med at flyve gennem luften fra både russisk og amerikansk side.

Se også: Professor: Tyskland er nøglen i Ukraine-krisen

Således fastholder Putin, at Vesten har startet krisen i Ukraine, og at Rusland aldrig har været direkte involveret, på trods af at amerikanske efterretningstjenester mener at vide, at Rusland har været dybt involveret med blandt andet våbenleverancer til de pro-russiske separatister, foruden den direkte annektering af halvøen Krim.

Således fastholdt Putin så sent som under sit besøg i Egypten tirsdag, at Vesten er skyld i den tilspidsede situation, skriver Euronews.

Se også: Britisk udenrigsminister: Putin fører sig frem som en tyran

Samtidig har den amerikanske præsident, Barack Obama, bekræftet, at USA overvejer at sende våben til Ukraine for at hjælpe Kiev-regeringen i kampen mod separatisterne i øst.

- Det er rigtigt, at hvis diplomatien slår fejl, så har jeg bedt mit hold om at kigge på alle muligheder. Muligheden for dødbringende defensive våben er en af de muligheder, der bliver undersøgt, siger Obama ifølge Fox News.

Tirsdag aften kom der dog fornyet håb om en fredaftale, da der ifølge nyhedsbureauet Tass angiveligt er en aftale på vej, ligesom at Obama efter sigende har ringet til Putin og presset på for en fredsaftale. Forlydenderne om fredsaftalen er dog hidtil ikke bekræftet andre steder fra.

Se også: Nyhedsbureau: Enighed om våbenhvile i Østukraine

Se også: Obama presser Putin for fredsaftale i Ukraine

Konflikten i Ukraine fik især verdens opmærksomhed, da et civilt fly fra Malaysian Airlines i juli blev skudt ned over det østlige Ukraine. Også her beskyldte parterne hinanden for at stå bag. Internationale rapporter har fortsat ikke endeligt fastslået, hvem der står bag, selvom det flere gange er antydet, at separatisterne stod bag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere