Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Danmark i kampen mod IS: Donerer 20 millioner kroner

20 millioner kroner fra Danmark skal bidrage til forebyggelse af radikalisering i Libanon og Jordan

Danmark donerer 20 millioner kroner til en indsats, som skal genopbygge områder påvirket af kampen mod Islamisk Stat (IS).

Pengene går til et pilotprogram, der blandt andet skal forebygge radikalisering i Jordan og Libanon.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) deltager tirsdag i en donorkonference, hvor der rejses midler til genopbygning af blandt andet Irak og Syrien ovenpå kampe mod IS.

Det danske bidrag bliver på 20 millioner kroner. Det skal gå til et pilotprogram, der består af fire elementer.

Et af dem er et "forebyggelsesnetværk" mod radikalisering. Her skal myndigheder og civilsamfund på lokalt niveau samarbejde om at modarbejde radikalisering af hovedsageligt unge mænd.

Indsatserne kommer ikke til at foregå i Syrien eller Irak, hvor koalitionen har deltaget i kampe mod IS, men i nabolandene Jordan og Libanon.

Et andet element af programmet skal modgå IS-propaganda og martyrfortællinger på sociale medier.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen