Danmarks Indsamling runder samlet en milliard kroner

For 12. gang løb Danmarks Indsamling af stablen lørdag. Her rundede showet en milepæl

Flere end 300.000 har doneret i alt 78,9 millioner kroner til børn uden hjem i verdens fattigste lande ved lørdagens store indsamlingsshow på DR1.

Dermed runder Danmarks Indsamling, som er blevet afholdt siden 2007, samlet en milliard kroner.

- Det er en historisk aften, fordi vi har rundet en milliard kroner i de 12 år, vi har samlet ind til Danmarks Indsamling. Vi er meget taknemmelige på vegne af børn uden hjem, siger Anna Rørbæk, der er talsperson for Danmarks Indsamling og chef for kommunikation og public affairs hos Børnefonden.

Hun mener, at lørdagens donationer vil gøre "en helt afgørende forskel for nogle af de børn i verden, der har det allerværst".

- De her mange millioner kroner vil komme ud i verden til to kontinenter, hvor vi har 12 projekter, som hjælper børn uden hjem, siger Anna Rørbæk.

Arkivfoto: Ernst van Norde Dansk politik - 1. feb. 2018 - kl. 13:26 5150 afvist ved den danske grænse på to år

Se også: Behandlet som lort: Jawad blev smidt ud af ydelsescenter

- Det er lande som Kenya, Somaliland og Sierra Leone, og der er rigtig mange børn derude, der kan komme i nogle trygge rammer, fordi danskerne har været gavmilde i aften, tilføjer hun.

Danmarks 12 største humanitære organisationer og DR står bag Danmarks Indsamling.

De 78,9 millioner indsamlet i år støtter 12 konkrete projekter, som hjælper børn uden hjem, så de kan få en mere tryg barndom og en bedre fremtid.

Det år, hvor der blev doneret flest penge til Danmarks Indsamling, var 2010.

Her blev der indsamlet 130 millioner kroner til akut hjælp til jordskælvsramte Haiti og kvinder i Afrika.

Dette års resultat ligger et godt stykke under resultatet fra sidste år, hvor der blev indsamlet godt 90 millioner kroner. Det kan der ifølge Anna Rørbæk være en naturlig forklaring på.

- Hvis der lige har været en katastrofe, så er det måske lettere for danskerne at komme til pengepungen, og de giver måske lidt mere.

- Der har ikke været nogle virkelig store jordskælv eller katastrofer for nylig, og det kan have påvirket resultatet, siger Anna Rørbæk, der tilføjer:

- Det er dog stadig enormt mange penge, der kommer til at gøre en kæmpe forskel.

Ifølge Danmarks Indsamling har de 957 millioner kroner, der blev givet ved de 11 indsamlingsshow fra 2007 til 2017, hjulpet flere end syv millioner mennesker.

FAKTA: Danmarks Indsamling har rundet én milliard kroner

I 2010 blev der indsamlet 130 millioner kroner ved Danmarks Indsamling. Det er rekorden.

Siden 2007 har danskerne doneret over en milliard kroner til den årlige Danmarks Indsamling.

Pengene er blandt andet gået til kampen mod fattigdom og sult, børn på flugt, Haiti og aids.

Her kan du se, hvor meget der er blevet indsamlet ved hver indsamling:

* 2007: 55,2 millioner kroner til at stoppe aids-katastrofen i Afrika.

* 2008: 68,8 millioner kroner til at forbedre børns liv i flere afrikanske lande.

* 2009: 72 millioner kroner til de mest udsatte afrikanske familier.

* 2010: 130 millioner kroner til akut hjælp til jordskælvsramte Haiti og kvinder i Afrika.

* 2011: 87 millioner kroner til at støtte Afrikas unge.

* 2012: 88,4 millioner kroner til at støtte børn på flugt.

* 2013: 76 millioner kroner til livsvigtige projekter.

* 2014: 87 millioner kroner til mødre og børn.

* 2015: 100 millioner kroner til kampen mod uretfærdighed.

* 2016: 97,8 millioner kroner til kampen mod ekstrem fattigdom.

* 2017: 90 millioner kroner til at sætte ind mod sult blandt børn.

* 2018: 78,9 millioner kroner til børn uden hjem i verdens fattigste lande

Kilder: Danmarks Indsamling og DR.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere