Dansk landshold fanget i orkanen: 'Lukket inde i flere dage'

Det danske landshold i roning er fanget i Florida, imens Irma raser omkring dem

Imens det danske landshold i roning skulle træne op til VM i Florida, blev de i stedet fanget i orkanen Irma.

Nu er de blevet bedt om at blive indenfor, og kan derfor hverken ro eller træne ordentligt i flere dage.

- Vi er alle meget bekymret for, hvad der kommer til at ske. Ingen af os har prøvet en orkan før, så vi ved ikke, hvad vi skal regne med, siger kvinde-holdets cheftræner Mads Haubro.

Artiklen fortsætter under billedet:

Kvinde- og herrelandshold i roning er fanget i Floridas orkanen. Privatfoto
Kvinde- og herrelandshold i roning er fanget i Floridas orkanen. Privatfoto
 

Bliver inde i tre dage
På anbefalinger fra myndighederne har landsholdet valgt at barrikadere sig i deres huse med trænignsudstyr, mad og drikke

- Vi skal helst være i det inderste rum i huset, og så skal vi fjerne alle løse dele og spænde ting fast, siger Mads Haubro.

- Vi har været lukket inde siden i går, og bliver også indenfor i dag og i morgen.

Artiklen fortsætter under billedet:

De 16 roere  har taget træningsudstyret ind, så de kan holde konditionen imens de venter på stormen passerer. Privatfoto
De 16 roere har taget træningsudstyret ind, så de kan holde konditionen imens de venter på stormen passerer. Privatfoto
 

Nok mad til flere dage i ly
Heldigvis er roerne rustet til at blive inde i flere dage efter at have hamstret det lokale supermarked for mad og drikke.

- Det blev vi opfordret til, og så har vi købt lys og lygter, da vi forventer, at strømmen vil gå snart, siger træneren.

Artiklen fortsætter under billedet:

Landsholdet købte, hvad de kunne få fat i. Privatfoto
Landsholdet købte, hvad de kunne få fat i. Privatfoto
 

Allerede nu er flere hundredtusinde uden strøm i Florida, så det varer nok ikke længe, inden det også rammer roerne.

Artiklen fortsætter under billedet:

Selvom de er 16 roere, fire trænere, en fysioterapeut og en mandskabsleder, har de købt nok mad til flere dage. Privatfoto
Selvom de er 16 roere, fire trænere, en fysioterapeut og en mandskabsleder, har de købt nok mad til flere dage. Privatfoto
 

Langt fra kysten
De danske roere befinder sig heldigvis et stykke fra kysten, hvorfor de måske kan være heldige at undgå alt for voldsomme vindstød.

Roerne bor i Clermont omkring 30 kilometer fra Orlando - 80 meter over havet.

Imens Irma allerede ramte Floridas kyst klokken 7 søndag morgen, lokal tid, skulle den først ramme Clermont,  søndag nat.

- Det blæser lidt lige nu, men slet ikke noget, der ligner en orkan.

- Vi håber på de nyeste prognoser, som siger, at vi kun bliver ramt med kanten af orkanen, og derfor ikke vil opleve noget alvorligt.

Selvom det ikke har blæst meget i Clermont endnu, er stole stadig fløjet  rundt. Privatfoto
Selvom det ikke har blæst meget i Clermont endnu, er stole stadig fløjet rundt. Privatfoto

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen