Dansker ramt af livsfarlige Michael: Halvdelen af min udestue er væk

'Michael' er allerede en kategori 4-orkan, men kan udvikle sig til en kategori 5-orkan

Befinder du dig i Florida? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

- Det er den værste orkan, der har ramt Florida i det sidste århundrede, siger Floridas guvernør, Rick Scott.

En kategori 4 orkan med en vedvarende vind på 250 km/t har onsdag ramt Floridas Golfkyst.

Orkanen 'Michael' nærmede sig delstaten Florida tidlig onsdag morgen og har siden morgenstunden udviklet sig til en kategori 4-orkan. Det er dog sandsynligt, at orkanen kan udvikle sig til en kategori 5-orkan.

Floridas guvernør, Rick Scott, siger ifølge CNN på et pressemøde onsdag eftermiddag dansk tid, at personer, der ikke har forladt deres hjem i tide, skal i stedet blive indendørs og tage de nødvendige foranstaltninger.

Dansker i orkanen
Mere end 370.000 mennesker i Florida er blevet beordret til at evakuere, men amerikanske myndigheder anslår at langt færre faktisk har forladt området.

Helle Heidi Wiedenheft bor i Panama City ved kysten, hvor orkanen har ramt. Hun befinder sig i sit hus sammen med sin forlovede og deres søn.

Familien overvejede at lade sig evakuere. Men da de bor i udkanten af et af de udsatte områder, vurderede de, at det var okay at blive hjemme.

- Situationen her er meget alvorlig. Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville blive så slemt, hvor vi bor, fortæller hun til Ritzau.

Helle Heide Wiedenheft fortæller også, at hun ikke har prøvet noget lignende i de 31 år, hun har boet i USA.

- Det halve af min udestue er blæst væk. Masser af træer og vejskilte er revet op af jorden, og taget på min garage er væk, fortæller hun.

En potentiel katastrofe
På Twitter lægger folk allerede billeder og videoer op af orkanens ødelæggelser.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Orkanen 'Michael' forventes at brage nordøst mod delstaten Georgia i løbet af onsdagen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen