Danskere ankommer til krigen i Ukraine

Danske frivillige kommer nu til Ukraine for at kæmpe mod russerne. De bliver indlemmet i det ukrainske hjemmeværns internationale afdeling. Ekstra Bladet har mødt en af de danskere, som har krydset grænsen for at indgå i det ukrainske militær

Følg Krig & katastrofer

En støvet sort Audi stopper på en tankstation, kun få hundrede meter fra grænsen mellem Polen og Ukraine. Ud stiger en dansker, klædt i camouflagetøj.

- Jeg er på vej til at drage i krig for et land, som jeg ikke selv bor i. Vi er alle ukrainere i dag, og derfor har jeg meldt mig, siger Storm Karl Balderson, til Ekstra Bladet.

Han blev hentet på den polske side af grænsen af det ukrainske hjemmeværn, som nu optager frivillige i deres internationale legion. Men Storm har ingen militær træning med i bagagen.

- Jeg har erfaring med brand- og redningsarbejde, men nu skal jeg indgå i en militær enhed. Det betyder, at jeg kan ende i krig, fortæller Storm Karl Balderson.

Den internationale legion blev først oprettet for få dage siden af den ukrainske præsident Volodomir Zelenskij. Præsidenten meddelte torsdag, at 16.000 udlændinge har meldt sig. Mette Frederiksen udtalte forleden, at der ikke umiddelbart var nogen problemer ved, at danskere meldte sig til krigen på ukrainsk side.

Afdeling indgår i rigtig krig
Det ukrainske hjemmeværn har hentet ham og vil bagefter bringe ham til storbyen Lviv i det vestlige Ukraine. Her vil han få tildelt en rolle i den internationale legion.

Den afdeling du skal ind i, indgår i rigtige krigshandlinger. Er du klar til den opgave?

- For at være helt ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg håber, at jeg kan bidrage med brand og redningsarbejde, som jeg har erfaring med. Men det er jeg ikke selv herre over, siger han.

Storm Karl Balderson er kendt for kontroversielle holdninger og handlinger. Han har tidligere fået en dom på 40 dages fængsel for hærværk og trusler i forbindelse med aktivisme imod drab på ulve i Jylland. 

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Ekstra Bladet har været i kontakt med syv-otte danskere, som enten er på vej til Ukraine eller er i gang med ansøgningsprocessen hos den ukrainske ambassade i København.

Før vi mødte Storm besøgte vi et andet opsamlingspunkt hvor trætte amerikanere og europæere blev fragtet videre til den internationale legion.

Risikerer livet
På tankstationen blandt de mange flygtninge har Storm Karl Balderson ingen anelse om, hvor han skal hen i Ukraine.

Du har jo ingen militær træning. Er du ikke bange for, at du kommer til at gå i vejen for de 'rigtige' soldater?

- Som uerfaren soldat er man bekymret for hvilken situation man kan sætte andre i. Men jeg håber, at jeg får en grundig træning på kort tid.

Du risikerer at miste livet på det her - det er du klar over?

- Absolut. Lige nu bliver 44 millioner ukrainere slagtet. Så mit liv betyder ikke så meget i den sammenhæng, siger Storm Karl Balderson til Ekstra Bladet. 

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+