Annonce:
Annonce:

Danskere fanget i orkan-kaos: - Det er meget skræmmende

Flyet hjem til Danmark blev aflyst og al benzin er udsolgt. Familien Baumgarten er strandet på et hotel i Miami netop som orkanen Matthew rammer Florida

Christoffer og Stine Baumgarten med børnene Eliaz, 8, Chili, 6, og Molly på tre måneder. (Privatfoto)
Christoffer og Stine Baumgarten med børnene Eliaz, 8, Chili, 6, og Molly på tre måneder. (Privatfoto)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Mens hundredtusinder af amerikanere er på flugt fra orkanen Matthew, er en dansk familie fanget på et hotelværelse i Florida.

Familien Baumgarten skulle have været om bord på et fly til Danmark torsdag, men på grund af uvejret blev alle flyafgange aflyst.

Christoffer og Stine samt børnene Eliaz, 8, Chili, 6, og babyen Molly er derfor strandet i Miami netop som orkanen nærmer sig kysten med vindstød på op til 240 kilometer i timen.

- Det er meget skræmmende. Allerede i går (onsdag, red.) brød kaos ud, og både vand og det meste mad er udsolgt, siger Christoffer Baumgarten til Ekstra Bladet over telefonen fra hotelværelset i Miami Beach.

En spøgelsesby
Han fortæller, at den amerikanske storby ligger øde hen.

Annonce:

- Alle butikker er dækket til med metal- og træplader, og der er kun hjemløse på gaden. Det er en spøgelsesby, og det er meget underligt, for Miami er normalt en by med masser af liv, siger han.

Alle afgange fra lufthavnene i Fort Lauderdale og Miami er aflyst. (Foto: AP)
Alle afgange fra lufthavnene i Fort Lauderdale og Miami er aflyst. (Foto: AP)
 

Hovedparten af madvarerne er revet væk fra hylderne i supermarkederne i Miami. (Foto: AP)
Hovedparten af madvarerne er revet væk fra hylderne i supermarkederne i Miami. (Foto: AP)

Han fortæller, at familien overvejede at køre længere væk fra kysten, men det var umuligt at opdrive benzin til bilen.

- Vi kørte rundt og ledte i lang tid, men alt var udsolgt, fortæller han.

Chokolade og chips
Christoffer Baumgarten føler dog, at familien er i sikkerhed på hotellet, der kun er et par etager højt og har fladt tag.

Det lykkedes også familien at opdrive 24 flasker med vand samt nogle madvarer, der stadig var at finde på hylderne i supermarkedet.

- Vi føler os trygge på hotellet, og min kone har købt brød og pålæg, chips, chokolade og vindruer, så vi skal nok klare den, siger familiefaren til Ekstra Bladet.

Meteorologerne advarer om, at orkanen har udviklet sig til en kraftig kategori 4-orkan som ventes at kunne forårsage store ødelæggelser, når den rammer Florida.

Annonce:

Mens mørket falder på, ser Florida de første tegn på orkanen Matthew. Video: AP

- Evakuer, evakuer
Floridas guvernør, Rick Scott, har advaret om, at orkanen er en 'ødelæggende dræberstorm'.

- Evakuer, evakuer, evakuer. Tiden er ved at løbe ud, siger guvernøren på et pressemøde.

Inden orkanen satte kurs mod Florida hærgede den flere lande i Caribien, herunder Haiti, hvor antallet af dræbte nu er oppe på over 300 mennesker.

Dødstallet er steget i takt med, at redningsfolk er kommet rundt i de katastroferamte dele af landet og danner sig et overblik over situationen.

Befinder du dig nær orkanen? Tip os på mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. sms-takst) .

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: