Demonstrant risikerer fængsel på livstid

Pro-demokratisk demonstrant anklaget for terror, efter han ifølge anklager kørte motorcykel ind i betjente

Demonstrant risikerer fængsel på livstid

Slagsmål brød ud blandt lovgivere i Hongkong i maj, hvor den omstridte sikkerhedslov skulle vedtages. Video: Reuters via Ritzau Scanpix

I en retssag i Hongkong, hvor landets nye, nationale sikkerhedslov skal tages i brug for første gang, risikerer demonstranten Tong Ying-kit fængsel på livstid.

Det skriver BBC.

Den 24-årige mand er anklaget for 'tilskyndelse til løsrivelse og terrorisme.' En af anklagepunkter går blandt andet på, at han kørte ind en gruppe betjente med sin motorcykel, og at han viftede med et banner, der kaldte på Hongkongs frigørelse.

Retssagen forventes at tage 15 dage. Foto: VINCENT YU/Ritzau Scanpix
Retssagen forventes at tage 15 dage. Foto: VINCENT YU/Ritzau Scanpix

Mere præcist var ordlyden på banneret 'Frigør Hongkong - Vores tids revolution.' Et slogan, der var populært blandt pro-demokratiske demonstranter, men som siden hen er blevet ulovligt at gøre brug af.

Kontroversiel lov
Landets nye sikkerhedslov, der trådte i kraft i juni 2020, har mødt stor kritik. I Tong Ying-kits tilfælde betyder det blandt andet, at retssagen vil blive gennemført uden en jury.

Den blev indført af fastlandet Kina, som mener, at lovgivningen er med til undgå, at Hongkong som stat bliver undergravet.

Den kom følge af de voldsomme demonstrationer, Hongkong oplevede i 2019, hvor pro-demokratiske demonstranter gik på gaden med et budskab om, at Hongkong skal løsrives fra Kina.

Flere end 100 personer er blevet anholdt som følge af den nye lovgivning heriblandt nogle Hongkongs største mediechefer.