Den største siden 1981: Rusland i kæmpe magtdemonstration

11.-15. september afholder Rusland militærøvelsen 'Vostok 2018'. Den største af sin art siden 1981

Under sidste års store militærøvelse, 'Zapad 2017', var det nær gået grueligt galt, da en helikopter affyrede et 'hovsa-missil' direkte mod en flok tilskuere. Se hændelsen her. Video: AP

Ikke siden Den Kolde Krig har Rusland mobiliseret så store styrker til en militærøvelse, som de kommer til, når de i næste måned afholder øvelsen 'Vostok 2018'.

300.000 soldater, 36.000 pansrede køretøjer, 1000 fly og to flådestyrker skal 'teste landets evne til at forsvare sig i den aktuelle, globale situation', som ifølge en talsmand fra hovedkvarteret i Kreml er 'tiltagende aggressiv overfor Rusland.', skriver den britiske avis The Telegraph.

Vipper med øjenlågene
- Det er klart, at en øvelse af den størrelse får øjenlågene til at vippe lidt. Det er rigtig meget materiel. Og det, russerne får signaleret, er, at de har en ret stor, militær kapacitet, og så er det jo interessant, at de gør det sammen med Kina, siger lektor Peter Viggo Jakobsen, der er tilknyttet Forsvarsakademiet, Center for War Studies og Syddansk Universitet.

Øvelsen finder sted 11.-15. september i det østlige Rusland. Soldater fra Mongoliet og Kina deltager også. Det er ikke første gang, Kina og Rusland har afholdt fælles militærøvelser, men det er første gang, det sker i så stor skala.

- Det er altså en større logistisk øvelse, de har gang i. Det er ikke nemt at holde så meget grej i sving på samme tid. 36.000 pansrede køretøjer. Vesten har ikke lavet noget tilsvarende siden afslutningen Den Kolde Krig. Men det hænger også sammen med, at det koster spidsen af en jetjager. For russerne handler det om at vise, at de er en stormagt, der er i stand til at tage vare på deres territorium, siger den danske ekspert.

Verden Rusland mod NATO: Sådan ville krigen se ud

Adspurgt om det betyder, at Kina og Rusland nærmer sig en egentlig alliance, svarede den russiske talsmand Dmitry Peskov, at 'landene samarbejder på alle områder.'

Artiklen fortsætter under billedet.

Billede fra den sidste store russiske militærøvelse, Zapad 2017. Foto: AP
Billede fra den sidste store russiske militærøvelse, Zapad 2017. Foto: AP
 

Ifølge den årlige rapport fra International Institute for Strategic Studies (red. IISS), så udfordrer netop Rusland og Kina den amerikanske dominans. En alliance mellem de to er ifølge instituttet det værste skrækscenarie.

Udover at hærene træner samarbejdet gennem fælles øvelser, så handler de også med våben og teknologi.

- Det bliver mere og mere tydeligt, at tiden med ubestridt strategisk forrang for USA er ovre, og fordi krig mellem stormagter ikke er uundgåelig, forbereder landene sig systematisk på konflikt, lyder vurderingen i rapporten fra IISS.

Det kinesiske bidrag til øvelsen består af 3200 soldater, skriver New York Times.

Verden Efter Trumps trusler: Sådan ville en krig mellem Europa og Rusland se ud

Overholder spillereglerne
Ifølge den danske forsvars-ekspert Peter Viggo Jakobsen er den seneste øvelse ikke et tegn på en eskalering i forholdet mellem Rusland og Vesten.

-  Det er vigtigt at fremhæve, at de denne her gang faktisk har overholdt de regler, der er i forbindelse med afholdelsen af sådan nogle øvelser. De har varslet NATO om, at de afholder en øvelse på den og den dato, og at der ikke er nogen, der behøves at gå i panik over, at de ligger og rasler rundt med en masse grej. Og samtidig har NATO også fået lov til at observere.

- Det står i modsætning til noget af det, vi har set tidligere, hvor de har brudt reglerne og uden varsel bare pludselig har stået med en masse soldater et eller andet sted - typisk tæt på NATO's grænse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere