Derfor elsker de Putin

I Serbien marcherer prorussiske demonstranter for at vise deres støtte til deres russiske broderfolk og præsident Vladimir Putin, og det er der flere forklaringer på

Fredag var der demonstration i den serbiske hovedstad, Beograd. Med russiske flag og Putin-plakater viste serbiske prorussere deres støtte til den russiske invasion. Foto: Reuters/Stefan Stojanovic
Fredag var der demonstration i den serbiske hovedstad, Beograd. Med russiske flag og Putin-plakater viste serbiske prorussere deres støtte til den russiske invasion. Foto: Reuters/Stefan Stojanovic
Følg Krig & katastrofer

Efter invasionen af Ukraine er Rusland blevet mødt med fordømmelser og sanktioner fra størstedelen af de europæiske lande, og de europæiske hovedstæder har været fyldt med demonstranter, der protesterer mod krigen.

Men i balkanlandet Serbien er modstanden ikke lige så stor.

Ifølge Reuters gik 4000 prorussiske demonstranter fredag derimod på gaden i den serbiske hovedstad for at vise deres støtte til den russiske præsident og Rusland.

Nogle serbere fra den især konservative og nationalistiske del af befolkningen nærer nemlig et stærkt slægtskab med Rusland og russisk kultur. Man ser op til præsident Vladimir Putin, der fremstår som en stærk og handlekraftig mandlig leder, hvilket bestemt ikke er en ulempe i konservative og nationalistiske kredse på de breddegrader.

Det forklarer lektor på Københavns Universitet Tea Sindbæk Andersen, der forsker i Sydøsteuropas nyere historie.

- Nogle er meget højreorienterede og antivestlige, og så er der de mere konservative, der forsvarer den slaviske og ortodokse side af sagen, siger hun om den del af den serbiske befolkning, der støtter Rusland. 

Russerne og serberne er sprogligt og kulturelt en del af den samme slaviske familie, og landenes magtfulde ortodokse kirker har også tætte forbindelser, hvor de deler samme syn på eksempelvis homoseksuelle, forklarer Tea Sindbæk Andersen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Bombet af Nato
Ifølge Tea Sindbæk Andersen ligger det stadig dybt i dele af befolkningen, at serberne blev bombet af Nato i 1999 under krigen i Eksjugoslavien.

- Det er også et element i det her. De blev bombet efter noget, som grupper i Serbien ville sige var fuldstændig uretfærdigt. Det er den samme gruppe, som vil sige, at Kosovos løsrivelse i 2008 var illegitim.

- Lad mig samtidig slå fast, at det ikke er alle, men nogle grupper, der har det sådan. Men de vil sige, at Rusland repræsenterer modstanden mod Vesten, der kommer væltende med nogle dagsordner, som de gode, traditionelle konservative værdier ikke harmonerer med.

Politisk har landet med knap syv millioner indbyggere de seneste år bevæget sig i et krydsfelt mellem gerne at ville samarbejde med EU, men samtidig bibeholde og øge sit engagement med Rusland. Blandt andet ved at italesætte de to landes politiske og kulturelle slægtskab.

- De prøver at finde sådan et mærkeligt mellemspil, hvor de både kan være pro-EU og prorussisk, som de også prøver at udnytte. Hvis EU er for besværlige, er de venner med Rusland, siger hun.

- Rusland udfylder den her symbolske rolle til at illustrere, at Serbien stadig er tæt på landets konservative, nationalistiske og slaviske rødder, hvilket er vigtig for regeringens støttegrupper og opbakning.

Rykkede markering for Putin
Som et eksempel på serbernes villighed til at tilfredsstille den russiske præsident fortæller Tea Sindbæk Andersen, at da landet i 2014 skulle markere 70-året for Beograds befrielse under Anden Verdenskrig, blev årsdagen flyttet, så det var muligt for den russiske præsident at deltage,

Konkret har den serbiske præsident, Aleksandar Vucic, da også haft svært ved at finde ud af, hvilket ben landet skulle stå på i forbindelse med krigen i Ukraine.

- De er i et frygteligt dilemma. De kan ikke støtte sanktionerne mod Rusland, fordi de vil miste troværdighed i den nationalistiske del af befolkningen. Omvendt er en af de allerstørste dagsordner i Serbien, at man respekterer landes territoriale integritet, fordi ellers indrømmer de, at der er et problem med Kosovo.

Serbien endte at tilslutte sig flertallet blandt de FN-lande, der har fordømt den russiske invasion af Ukraine, men Serbien vil stadig ikke tilslutte sig de internationale sanktioner mod Rusland.

Serberne stemte for resolutionen med henvisning til, at det netop ikke indebar sanktioner mod Rusland og udelukkende handlede om respekt for staters territoriale integritet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+