Annonce:
Annonce:

- Det var forfærdeligt her

Flere byer er mere eller mindre jævnet med jorden, og de få lokale, som er blevet tilbage, ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv. De står uden job og varme

Flere byer i det sydlige Ukraine er mere eller mindre jævnet med jorden, og de få lokale, som er blevet tilbage, ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv. De er uden job og varme

Hør ukrainske Nikolaj fortælle om de hårde kår i Kyselivka
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

(EKSTRA BLADET, UKRAINE) Kun nogle få ydermure står tilbage af den næsten 170-årige kirke i landsbyen Kyselivka i Sydukraine.

Rundt om kirken er der huller i asfalten fra det, der ifølge de lokale var russisk artilleri, der tæppebombede området i starten af invasionen.

Flere af kirkens antikke billeder og statuer er væk, og det, der ikke blev ødelagt i eksplosionen, er senere blevet ødelagt af regnen. Kyselivka er igen kommet på ukrainske hænder efter den store ukrainske modoffensiv i Sydukraine, der i november har haft held med at presse russerne ud af store områder.

Sejrens rus er dog hurtigt blevet afløst af et chok over de massive ødelæggelser.

Annonce:

- Det var forfærdeligt her under russerne. Vi havde ingenting. Ingen mad. Ingenting. Vi sad i kælderen og håbede på at overleve, forklarer 55-årige Nikolaj, som Ekstra Bladet møder nær kirken, hvor hans hus står med store skader og med huller i taget.

55-årige Nikolaj er fortvivlet over situationen og håber på, at der snart kommer hjælp. Foto: Stefan Weichert
55-årige Nikolaj er fortvivlet over situationen og håber på, at der snart kommer hjælp. Foto: Stefan Weichert
 

Nikolaj vil ikke opgive sit efternavn, da han er bange for, at russerne kommer tilbage. Han så ikke kirken blive bombet, men husker bragene, der tvang ham til at søge ly. Ifølge den ukrainske pressemedarbejder, som følger Ekstra Bladet rundt i området, var der ikke nogen militære mål nær kirken, der retfærdiggør angrebet.

De ukrainske myndigheder ser ødelæggelserne af kirken som et eksempel på den russiske invasions massive ødelæggelser af historiske bygninger i Ukraine.

Nikolaj er ikke enig i, at russerne bombede kirken uden grund. Han forklarer, at der i krigens første uger var hårde kampe om byen, og at der var ukrainske positioner nær kirken, som russerne forsøgte at fjerne med brug af artilleri. Det var en indædt kamp, der startede som et artillerislag, men som senere udviklede sig til kampe fra gade til gade.

Kirken i Kyselivka er helt ødelagt. Foto: Stefan Weichert
Kirken i Kyselivka er helt ødelagt. Foto: Stefan Weichert

Annonce:

Livet er knust
Nikolaj bebrejder dog ikke ukrainerne for skaderne. Han er faktisk slet ikke så optaget af fortiden. Han vil gerne se fremad. Da invasionen begyndte, sendte han sine to sønner og seks børnebørn ud af byen, så kun konen og han selv blev tilbage.

De er endnu ikke kommet retur.

- Der er ingen penge her. Vi samler skrald for at dække hullerne i vores hus. Jeg ved ikke, hvornår der kommer penge. Der er intet arbejde her. Det er her, hvor jeg plejede at arbejde, siger Nikolaj, der peger over på en landsbrugsvirksomhed.

- Jeg var vagt om natten og arbejdede på kontor om dagen. Jeg fik en løn. Vi levede normalt, men nu har jeg været uden arbejde i otte måneder, siger Nikolaj, der tilføjer, at han får 400 kroner om måneden af den ukrainske regering, som han ikke kan leve af.

Der ligger flere ting fra krigen nær kirken. Foto: Stefan Weichert
Der ligger flere ting fra krigen nær kirken. Foto: Stefan Weichert

Annonce:

Lidt derfra står 25-årige Artem, der kom retur for en uge siden efter at være flygtet i begyndelsen af april. Dengang havde russerne kontrol med byen og patruljerede gaderne. Han bor i et lille hus, hvor alle vinduer er blæst ud, og der er huller fra fragmenter flere steder. Der er frygt for miner overalt, og han tør kun gå på de større stier gennem markerne.

- Vi har massive problemer her. Jeg har regnet på det. Vi har brænde nok til en måned. Så ved jeg simpelthen ikke, hvad vi gør, siger Artem, der ikke vil opgive sit efternavn.

Der er ødelæggelser overalt i Kyselivka. Foto: Stefan Weichert
Der er ødelæggelser overalt i Kyselivka. Foto: Stefan Weichert
 

Der er næsten intet tilbage
Før invasionen boede der omkring 2.000 borgere i Kyselivka. Nu ligger gaderne næsten øde hen, på nær nogle få personer, der er på jagt efter brænde og mad. Ødelæggelserne ved kirken i udkanten af byen er kun en forsmag på det, der venter længere inde mod centrum.

På flere gader er der ikke et eneste hus, som står intakt tilbage. Mange er revet fra hinanden og står udbrændte tilbage. Der er huller i vejene flere steder, og hunde løber rundt i søgen efter mad. Pressemedarbejderen kaster hundemad ud til hundene, der hurtigt flokkes.

En mortergranat sidder fast i en baghave. Den var defekt. Foto: Stefan Weichert
En mortergranat sidder fast i en baghave. Den var defekt. Foto: Stefan Weichert
 

Annonce:

En mand kommer ud af et hus på den anden side af vejen, hvor han er søger efter brugbare ting. Huset tilhører oprindelig hans bror, som er flygtet. Han vil ikke opgive sit navn, men tager Ekstra Bladet med over i haven, hvor han peger på jorden.

- Se, siger han og peger på en mortergranat, der sidder udetoneret fast i jorden.

Han advarer mod at gå længere ind i haven, da der kan være flere, der kan blive udløst, hvis man træder på dem eller i nærheden.

- Det var et helvede her i byen. Der var angreb overalt, siger den midaldrende mand og viser indenfor, hvor loftet er revnet, og møblerne er kastet omkuld.

Ekstra Bladet får afgang til et af husene, hvor alt er ødelagt. Foto: Stefan Weichert
Ekstra Bladet får afgang til et af husene, hvor alt er ødelagt. Foto: Stefan Weichert
 

Alt er dækket i et tykt lag støv.

Vinduerne er blæst ud, og dele af taget hænger og dingler efter at have revet sig løs. Nabohusene er i samme forfatning, og det er ikke sikkert, at folk vil kunne komme tilbage.

- Der er intet her at komme tilbage til. Det vil nok aldrig blive genopbygget, siger manden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: