Diplomatisk krise: Truer med storkrig

I et eksklusiv interview med CNN truer Irans udenrigsminister med en storkrig, hvis USA og Saudi-Arabien angriber Iran

Verdens største oliefabrik i Saudi Arabien blev lørdag angrebet med en drone. Video: AP.

Irans udenrigsminister Javad Zarif er ikke bange for hverken USA eller Saudi-Arabien.

I et eksklusivt interview med CNN truer han nu med en storkrig (all-out war på engelsk red.), ligesom han fortæller, at de amerikanerne kommer til at kæmpe til deres sidste soldat, hvis de angriber Iran.

Men efter truslerne bløder udenrigsministeren en anelse op.

- Iran håber, at vi kan undgå en konflikt, siger han til CNN og fortæller, at de er villige til at tale med både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

USA bliver der dog ingen samtaler med, medmindre Donald Trump ophæve alle sanktioner mod Iran.

Men det ser svært ud, efter den amerikanske præsident bad den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, om at øge sanktionerne mod Iran 'i betydelig grad'.

Gav Iran skylden
Balladen startede for alvor, da USA anklagede Iran for at stå bag angrebet verdens største olieanlæg, der er placeret i Saudi-Arabien.

Irans udenrigsminister Abbas Mousavi kalder i en udtalelse USA anklager for 'maksimale' og 'voldsomme løgne'.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Han henviser til USA's udenrigsminister, Mike Pompeos, beskyldninger, der lørdag nåede Twitter.

Javad Zarif truer både USA og Saudi-Arabien. Foto: Ritzau Scanpix
Javad Zarif truer både USA og Saudi-Arabien. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Iran står bag næsten 100 angreb mod Saudi-Arabien, mens Hassan Rouhani (Irans præsident, red.) og Javad Zarif udgiver sig for at beskæftige sig med diplomati, skrev Pompeo uden at forelægge konkrete beviser mod Iran.

- Midt i al snakken om nedtrapning har Iran udført et hidtil uset angreb mod verdens energibeholdning.

Iranerne mener, at det oprørere fra Houthi-gruppen, der stod bag angrebet, men det har både USA og Saudi-Arabien afvist.

Tidligt lørdag morgen stod de enorme olieanlæg i flammer. I en pressemeddelelse oplyser det statslige olieselskab Saudi Aramco, at angrebene har ødelagt halvdelen af Saudi Arabiens olieproduktion.

Aramco skriver, at produktionen er blevet reduceret med 5,7 millioner tønder råolie om dagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere