Dødstal stiger: 50 er trampet ihjel

Begravelsen af Qassem Soleimani er blevet udskudt efter kaos i den iranske militærleders hjemby Kerman

Mindst 50 personer er tirsdag blevet trampet ihjel ved den iranske militærleder Qassem Soleimanis begravelsesceremoni i byen Kerman.

Det oplyser lokale embedsmænd til nyhedsbureauet Isna.

Ifølge Washington Post er mindst 200 personer såret.

Lederen af den iranske beredskabstjeneste, Pirhossein Koolivand, havde tidligere oplyst, at mindst 32 blev dræbt, da alt for mange mennesker var samlet i trange gader og bygninger.

- Borgerne mistede livet på grund af overfyldning under ceremonien, sagde Koolivand.

Øjenvidner har ifølge forklaret til BBC, at problemet opstod, da alle de mange fremmødte skulle passere en enkelt vej for at komme frem til pladsen.

- Vejen var for smal til menneskemængden. Det var noget, der burde være forudset, lyder det fra en indbygger.

Tusindvis af iranere har tirsdag været samlet i byen for at mindes den magtfulde Soleimani, der blev dræbt i et amerikansk droneangreb fredag.

En såret mand på hospitalet i Bahonar nær Kerman, Iran. Foto: Ritzau Scanpix
En såret mand på hospitalet i Bahonar nær Kerman, Iran. Foto: Ritzau Scanpix
 

Selve begravelsen skulle have fundet sted tirsdag. Den er dog blevet udskudt som følge af den voldsomme kaos i Kerman. Det oplyser det iranske nyhedsbureau Isna ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Krig & katastrofer - 7. jan. 2020 - kl. 10:25 Totalt kaos til Soleimanis begravelse: Flere dræbt

Over en million personer deltog mandag i en begravelsesceremoni for Soleimani i den iranske hovedstad, Teheran. Det skriver AP.

Pårørende leder efter forsvundne familiemedlemmer ved hospitalet. Mindst 50 personer er dræbt og yderligere 200 såret, efter der udbrød kaos i byen Kerman. Foto: Ritzau Scanpix
Pårørende leder efter forsvundne familiemedlemmer ved hospitalet. Mindst 50 personer er dræbt og yderligere 200 såret, efter der udbrød kaos i byen Kerman. Foto: Ritzau Scanpix

Store spændinger
Drabet har ført til store spændinger mellem Iran og USA.

Iran har tirsdag på ny truet USA med et kraftigt modsvar på drabet.

Lederen af landets sikkerhedsråd, Ali Shamkhani, siger således, at man overvejer 13 forskellige hævnaktioner over for USA.

Selv det mildeste af de 13 scenarier vil være et 'historisk mareridt' for USA, lyder det fra den indflydelsesrige leder.

- Selv hvis vi når til enighed om det mildeste scenarie, så vil en udførelse af det være et historisk mareridt for amerikanerne, siger Ali Shamkhani til det iranske nyhedsbureau Fars, skriver Bloomberg.

62-årige Qasem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som fredag i sidste uge blev ramt af et missil affyret fra en drone, da det var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak. USA stod bag droneangrebet.

Byen Kerman ligger i den centrale del af Iran og er den dræbte militærleder Qassem Soleimanis hjemby.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere