Dødstallet stiger efter tornadoer

Mindst 12 personer er bekræftet døde, efter et uvejr har ramt det sydlige USA

Mindst 12 personer er bekræftet døde, efter et uvejr har ramt det sydlige USA. Video: Ritzau

Dødstallet stiger efter storm, tornadoer og oversvømmelser har ramt en række amerikanske delstater, skriver Associated Press.

Værst er det gået ud over Texas, hvor det voldsomme vejr har gjort stor skade og kostet mindst fire personer livert.

- Det er hjerteskærende, siger borgmester Lou Ann Everett fra byen Canton, der er hårdt ramt af tornadoer.

Staterne Missouri, Mississippi, Tennessee, Kansas og Arkansas, der ligger længere nord på i landet, er også hårdt ramt af stormene.

Tre personer omkom i oversvømmelser i Arkansas, mens der er meldinger omkomne i både Missouri og Mississippi.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Blandt de foreløbig 12 omkomne er en toårig pige, der døde, da et fodboldmål blev blæst omkuld og ramte hende i Tennessee.

I Missouri blev liget af en 72-årig kvinde fundet, efter at en stormflod skyllede hendes bil væk, oplyser myndighederne ifølge CNN.

En anden kvinde døde lørdag, efter et at træ faldt ned oven på hendes trailervogn i nabostaten Arkansas.

Stormvejret har bevæget sig over Midtvesten og den sydvestlige del af USA siden fredag.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

I Missouri er mindst 150 veje lukket ned på grund af vandmasserne, oplyser delstatens transportdepartement.

Hundredvis er ved at blive flyttet i sikkerhed fra deres hjem efter de store oversvømmelser og ødelæggelser, som tornadoerne har medført.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere