Dødstallet stiger i Kina efter voldsomt jordskælv: Mindst seks turister omkommet

19 er omkommet, heraf mindst seks turister, i et kraftigt jordskælv i det sydvestlige Kina tirsdag

Dødstallet er steget i Kina, efter at et kraftigt jordskælv ramte en bjergrig del af den sydvestlige Sichuan-provins tirsdag.

Det er nu oppe på mindst 19 personer, oplyser de lokale myndigheder.

Heriblandt er mindst otte turister og to lokale. Identiteten på de resterende ni er endnu ikke bekræftet.

Derudover er 247 kommet til skade, hvoraf 40 er alvorligt sårede.

Skælvet havde en beregnet størrelse på 6,5 og ramte en sparsomt befolket egn omkring 200 kilometer nordvest for byen Guangyuan.

Den regionale regering i Sichuan er i færd med at evakuere turister og beboere, som er blevet fanget af jordskred oven på skælvet.

45.000 turister er blevet evakueret, mens 1000 fortsat venter på at forlade det katastroferamte område.

Nogle turister venter foran lufthavnen i Jiuzhaigou.

Den er åben igen og er begyndt at evakuere folk, skriver statslige medier.

En rejsende, der ventede med sin datter, sagde, at han var på sit hotel, da jordskælvet ramte.

- Væggene og gulvet rystede. Nogle ting faldt af bordet, siger manden, der blot har ønsket at oplyse sit efternavn som Li.

- Redningsmandskaberne ankom hurtigt og gav os vand og ting, vi kunne spise, tilføjede han.

Sichuan rammes ofte af jordskælv.

I maj 2008 blev Sichuan-provinsen blandt andet ramt af rystelser, der var så voldsomme, at næsten 70.000 mistede livet.

Tirsdagens jordskælv blev efterfulgt af endnu et kraftigt et onsdag, som dog tilsyneladende ikke har kostet nogen livet. Ifølge mediet People's Daily er 32 blevet såret.

Skælvet havde en beregnet størrelse på 6,3 og ramte det vestlige Kina nær grænsen til Kasakhstan.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen