Dødstallet stiger: Morgan omkom med sin søster

Den 25-årig kvinde var meldt savnet, efter mudderskred ødelagde hendes hjem. Nu er kun fundet død

Mudderskredet har medført mange døde. Her læses alle navnene op (Video: AP)

Morgan Corey, 25, sov trygt i sit hjem i Montecito, Californien, da hun uden varsel blev dræbt af et voldsomt mudderskred i sidste uge.

Hendes 12-årige søster er også bekræftet død, mens moren og endnu en søster er indlagt på hospitalet med alvorlige kvæstelser.

Morgan Corey, der arbejdede som bryllupsfotograf, var meldt savnet efter tragedien, men blev fundet død lørdag, bekræfter myndighederne.

- Vi beder jer om at have denne hårdt ramte familie i tankerne, siger sherif i Santa Barbara Country, Bill Brown, til lokale medier.

Morgan Corey, 25, mistede livet, da Montecito, Californien, blev ramt af mudderskred. Foto: AP
Morgan Corey, 25, mistede livet, da Montecito, Californien, blev ramt af mudderskred. Foto: AP

Se også: Drama: Her reddes 14-årig pige fra mudder-helvede

Dødstallet er dermed oppe på 20 personer, mens fire fortsat er meldt savnet. Mindst 50 personer er kommet til skade i katastrofen.

Redningsmandskabet udvidede i weekenden deres søgning efter de sidste savnede personer, der er i alderen fra to til 30 år.

Omkring 1250 redningsfolk kæmper mod tiden for at finde overlevende med droner, tungt udstyr og hunde.

Håber på mirakel
Selv om chancen for at finde overlevende svinder, holder myndighederne håbet oppe.

- Der har før været tilfælde, hvor folk er blevet fundet en uge efter, siger talsmand for brandvæsenet i Santa Barbara Mike Eliason.

Det var en kraftig nedbør, som udløste det dødbringende mudderskred. Montecito, der ligger nordvest for Los Angeles, modtog 20 mm regn på bare fem minutter.

Se også: Efter monsterbrand: Nu begraves Californien i mudder

Mudderskredet blev ekstra ødelæggende på grund af en skovbrand i området i december, der havde brændt al bevoksning og forkullet jorden.

Dermed kunne regn, mudder og sten næsten uhindret fosse ned ad bjergene.

Ifølge myndighederne er mindst 65 huse blevet jævnet med jorden, mens knap 500 andre ejendomme er blevet beskadiget.