DPA: Tysk regering støtter embargo mod russisk olie

Tysk støtte til importforbud mod russisk olie gør embargo i hele EU mere sandsynlig, siger kilder i Bruxelles

Følg Krig & katastrofer

Tysklands regering er kommet frem til, at den vil støtte et importforbud mod russisk olie.

Det gør en embargo i hele EU mere sandsynlig, skriver dpa. Nyhedsbureauet henviser til kilder i Bruxelles.

EU har allerede indført et forbud mod import af kul fra Rusland.

Men forsyninger af olie og gas er mere vanskelige at erstatte. Derfor fortsætter diskussioner om yderligere sanktioner.

Tyskland er blevet kritiseret af Ukraine og også af andre EU-lande for ikke at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer fra Rusland.

Nu er det kun Ungarn, Østrig, Slovakiet, Spanien, Italien og Grækenland, der opfattes som modstandere af en olieembargo mod Rusland, siger dpa's kilder.

Den russiske olieproducent Gazprom Neft's olieraffinaderi i Moskva.
Den russiske olieproducent Gazprom Neft's olieraffinaderi i Moskva.

Blandt de nordlige medlemslande i EU er der øjensynligt udbredt bekymring over deres betydelige afhængighed af russiske olieforsyninger. I de sydlige medlemslande er der mere fokus på de stigende energipriser.

Baggrunden for det tyske holdningsskift menes at være, at Tyskland for nylig har haft succes med at finde alternative leverandører af olie.

Tidligere i denne uge sagde den tyske økonomiminister, Robert Habeck, at Tyskland har reduceret sin afhængighed af russisk olie. Fra 35 procent før invasionen af Ukraine til 12 procent i løbet af otte uger.

Tidligere denne weekend skrev det franske dagblad Le Parisien i en leder, at det russiske regime under præsident Vladimir Putin har profiteret stærkt på stigende priser på en række råstoffer og fossile brændstoffer siden coronapandemien. Og at de profitter bruges til at betale for krigen i Ukraine.

- En absurd situation. Den viser, at en fuldstændig embargo i de 27 EU-lande er nødvendig mod kul, olie og frem for alt russisk gas, hvis Moskvas position skal svækkes, skriver det franske dagblad.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har i denne uge lanceret podcasten 'Dårligt nyt fra Østfronten'. En miniserie om beskydningen af to danske reportere i Ukraine. Alle afsnit er ude nu. Lyt med herunder eller i din podcast-app

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind