Dræbende orkan: Dødstallet stiger i USA

Harvey har nu kostet 39 mennesker livet. Det oplyser amerikanske myndigheder

Se optagelser af de voldsomme oversvømmelser her. Video: AP

Den altødelæggende orkan Harvey de seneste dage hærget Texas i den sydlige del af USA, og nu melder de amerikanske myndigheder, at syv yderligere har mistet livet i katastrofen. Det bringer det samlede dødstal op på 39, skriver nyhedsbureauet AP.

Det var talsperson fra Harris County Institute of Forensic Sciences Tricia Bentley, som torsdag aften kunne bekræfte dødsfaldene.

Se også: Harvey presser benzinpriserne markant op

Hårdt ramt
Harris County i Texas er det hårdest ramte område, når det handler om tab af menneskeliv. Her har 25 mennesker siden sidste fredag mistet livet i forbindelse med Harvey.

Samtidig er 136.000 bygninger, svarende til 10 procent af alle bygninger, oversvømmet, fortæller meteorolog Jeff Lindner fra Harris County Flood Control District.

Han fortæller også, at omkring 70 procent af Harris County, et område på mere end 2000 kvadratkilometer, er dækket af minimum 30 centimeter vand.


Over 30.000 mennesker er drevet på flugt af orkanen og den medfølgende oversvømmelser. Mange af dem får ifølge AP svært ved at vende hjem igen. Video: AP

Se også: Rekorder i regn: Derfor er vejret så voldsomt

Foto Orkanen Harvey drukner millionby: Se de vilde billeder her