Dræbt af bilbombe: Raket-ekspert ledede hemmelig våbenfabrik

En af Mellemøstens mest dødbringende videnskabsmænd likvideret tæt ved underjordisk våbenanlæg i Syrien, hvor han udviklede missiler og angiveligt også kemiske våben

Den syriske raket-videnskabsmandAziz Asbar blev lørdag dræbt af en bilbombe nær ved sin private bolig. Foto: Privatfoto
Den syriske raket-videnskabsmandAziz Asbar blev lørdag dræbt af en bilbombe nær ved sin private bolig. Foto: Privatfoto

Aziz Asbar kan ikke have været i tvivl om, at han var i alvorlig livsfare.

Som raket-videnskabsmand, ekspert i udvikling af kemiske våben og missiler, leder af udviklingsafdelingen 'Sektor 4' på Syriens underjordiske våbenfabrik ved byen Masyaf og fortrolig samarbejdspartner med iranske topfolk og Hizbollah-oprørere var han en åbenlys torn i øjet på israelerne.

Den centralt placerede figur i Irans og Syriens våbenprogrammer var ifølge New York Times med til at udvikle giftgasser, som under krigen kan have kostet adskillige menneskeliv.

Men Aziz Asbar var ikke omgivet af sikkerhed - kun én chauffør - da han lørdag blev dræbt af en bilbombe kort efter at være kørt fra sit hjem i den syriske Hama-provins.

Israelske agenter under anklage
Med en anonym, centralt placeret efterretningsofficer i den syrisk-iranske alliance som kilde melder New York Times nu ud, at den israelske efterretningstjeneste Mossad står bag drabet på Asbar og hans chauffør, og at aktionen har været på vej længe.

På Twitter har terrorgruppen Tahrir al-Sahm ellers taget ansvar for drabet, og Israels forsvarsminister Avigdor Lieberman har slået anklagen hen som en vittighed.

Syriens præsident Bashar al-Assad lader sig her hylde under en fredagsbøn i den syriske by Tartous. Israelske topfolk erkender, at hans styre har vundet borgerkrigen, og føler sig oven i købet truet af den åbenlyse iranske, militære tilstedeværelse nord for Israels grænse. Foto: AP
Syriens præsident Bashar al-Assad lader sig her hylde under en fredagsbøn i den syriske by Tartous. Israelske topfolk erkender, at hans styre har vundet borgerkrigen, og føler sig oven i købet truet af den åbenlyse iranske, militære tilstedeværelse nord for Israels grænse. Foto: AP

Men overfor Ekstra Bladet støtter Helle Malmvig, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i Mellemøstens sikkerhedsorden, den anonyme kildes udlægning.

- Det virker klart som det mest sandsynlige, at Israel står bag, selv om vi aldrig kan vide det med sikkerhed. Israel tager jo aldrig officielt ansvar for den type angreb, men lader det ofte sive, siger Helle Malmvig,

Drab krævede stor planlægning
Helle Malmvig hæfter sig ved, at Israel i de seneste år har foretaget adskillige angreb på syriske våbenfabrikker og militære anlæg, og at de israelske politikere netop nu er 'meget bekymrede' for især Irans og den iransk-støttede oprørsbevægelse Hizbollahs militære tilstedeværelse tæt ved den israelske grænse.

- Israel havde håbet, at russerne ville garantere grænsen mere. Men nu erkender israelerne, at de har tabt bufferzonen mod nord, og at den syriske leder, Bashar al-Assad, har vundet krigen, siger Helle Malmvig.

Syriske tropper rykker frem i forbindelse med IS-udrensningerne omkring byen Dair el-Zour i september 2017. Nu spiller Iran en stigende rolle i Assad-regimets militære genopbygning. Foto: AP
Syriske tropper rykker frem i forbindelse med IS-udrensningerne omkring byen Dair el-Zour i september 2017. Nu spiller Iran en stigende rolle i Assad-regimets militære genopbygning. Foto: AP
 

Hun tolker angrebet som et tegn til iranerne, om at de ikke i samarbejde med Assad-styret skal opbygge våbenprogrammer, der kan ramme Israel, og fastholde en militær tilstedeværelse i det sydlige område.

- Israels budskab er: Vi kan ramme jer, og vi har den nødvendige viden og musklerne til at gøre det, når det passer os, siger Helle Malmvig, som mener, at angrebet på så central en enkeltperson må have krævet stor planlægning og et 'enormt efterretningsarbejde'.

Efter hendes mening er det ikke i sig selv et signal, at der er brugt så lavteknologisk et våben som en bilbombe:

- Det udelukker ikke Israel, selv om mange yderligtgående grupper bruger bilbomber, når de vil af med nogen. Israelerne presser på med angreb i øjeblikket. De går lige til grænsen.

Iran holder igen med modangreb
Den danske Mellemøsten-ekspert er ikke overrasket over, at der ikke efter attentatet lørdag er kommet en gengældelses-aktion eller en officiel iransk-syrisk fordømmelse:

- Jeg tror, atomaftalen med USA gør, at Iran holder igen og ønsker at undgå en eskalering af konflikten med Israel. Vi har set flere angreb fra israelsk side, som ikke har kastet en gengældelse af sig.

Her er ruinerne af en syrisk våbenfabrik, som i april i år blev ødelagt ved et større bombesanslag sat i værk af USA, Storbritannien og Frankrig. Foto: Louai Bashara/AP
Her er ruinerne af en syrisk våbenfabrik, som i april i år blev ødelagt ved et større bombesanslag sat i værk af USA, Storbritannien og Frankrig. Foto: Louai Bashara/AP

Står Israel bag attentatet er det ifølge New York times fjerde gang på tre år, Mossad har likvideret en våben-ingeniør på udenlandsk territorium, og anslaget følger op på sidste års ødelæggelse af den syriske våbenfabrik ved byen Masyaf, hvor Asbar ledede udviklingsafdelingen.

På et tidspunkt var der 10.000 ansatte. Fabrikken er siden genopbygget under jorden.

Mere end 350.000 mennesker er blevet slået ihjel og millioner er blevet hjemløse, siden borgerkrigen i Syrien blussede op i 2011.

Danmarks kvindelige katastrofelæge: Jeg blev smuglet ind i Syrien

Bødler brændte hendes mand levende: Vanvittig af sorg

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.