Dramatisk video frigivet: Her kollapser dæmning

Optagelsen viser øjeblikket, hvor en dæmning brød sammen i Brasilien og kostede hundredvis livet

I løbet af få sekunder var landskabet fuldstændig forandret. Video: AP/Globo TV

Antallet af dræbte har allerede passeret 100, mens endnu flere fortsat savnes.

Det er kendsgerningerne, efter en dæmning i brasilianske Minas Gerais forrige fredag brød sammen. Optagelserne af ulykken, vist herover, er imidlertid først blevet frigivet den netop forgangne weekend.

Da dæmningen, der er ejet af mineselskabet Vale, brød sammen fredag, sendte det enorme mængder vand ud over byen Brumadinho.

Den øverste leder af Vale, Fabio Schvartsman, og guvernøren i Minas Gerais, Romeu Zema, advarede hurtigt om, at håbet om at finde flere overlevende allerede i forrige weekend var ved at rinde ud.

- Fra nu af er der kun minimale chancer for at finde flere i live. Det mest sandsynlige er, at vi kun finder omkomne, lød det fra Zema.

Afbrudt i frokosten
Snesevis af helikoptere har været sat ind i redningsoperationen, da de mange lag mudder er farlige for redningsholdene.

Mange af de savnede er minearbejdere, der arbejder for Vale. Arbejderne var til frokost, da dæmningen kollapsede.

Ifølge mineselskabets direktør blev der sendt store mængder mudder ind over frokoststuen.

Dammen over dæmningen kunne rumme 12 millioner kubikmeter vand. Den var ved at blive nedlagt.

I 2015 kollapsede en tredje af Vales dæmninger i byen Mariana, som også ligger i delstaten Minas Gerais, hvilket dræbte 19 personer.

Det medførte en af de værste miljøkatastrofer i Brasiliens historie, hvor omkring 250.000 mennesker blev efterladt uden drikkevand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere