Dyster melding: - Har hun ret, er det verdens undergang

Forsker mener, at den nuværende udvikling kan betyde, at det er slut med regnskoven inden for en overskuelig fremtid

Sommeren igennem var Amazonas-regnskoven ramt af omfattende brande. Video: Reuters

Amazonas-regnskoven kom i sensommeren i år på alles læber, da voldsomme flammer hærgede den gigantiske skov og fik øjnene rettet mod den grusomme sandhed for skoven og dens naturlige indbyggere.

De voldsomme brande er siden kommet under kontrol, blandt andet fordi den brasilianske regering efter stærkt pres satte hæren ind, men trængslerne er langt fra forbi for den mangfoldige skov.

Samfund - 26. sep. 2019 - kl. 06:28 To millioner vilde dyr dræbt i skovbrande

I Brasilien fortsætter fældningen af skoven nemlig ufortrødent, og den nuværende udvikling kan ifølge forskeren Monica de Bolle fra Peterson Institute for International Economics i Washington, D.C. få katastrofale følger.

Det skriver The Guardian.

Udvikler sig til savanne
Således mener hun, at den nuværende kurs for regnskoven kan betyde, at man i løbet af to år kan nå et uopretteligt punkt, hvorefter der ikke er nogen vej tilbage.

På det tidspunkt vil man nemlig have fjernet så meget regnskov, at skoven ikke længere kan producere nok regn til at opretholde sig selv, og den vil dermed udvikle sig til en mere tør savanne, som vil udløse millioner af tons CO2 ud i atmosfæren.

Det vil betyde en kraftig accelerering af den globale opvarmning og have voldsom betydning for vejret i Sydamerika.

Den internationale stjerne er aktuel i en helt ny dokumentar. Foto: Bestimage Danske kendte - 19. sep. 2019 - kl. 10:35 Coster-Waldau: Jeg er chokeret og vred

Artiklen fortsætter under billedet...

De gruopvækkende billeder af Amazonas-skoven i flammer gik verden rundt. Men katastrofen er langt fra ovre. Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
De gruopvækkende billeder af Amazonas-skoven i flammer gik verden rundt. Men katastrofen er langt fra ovre. Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Kan gå 20 år
Den dystre udmelding vækker ikke ubetinget opbakning blandt klimaforskere, idet nogen mener, at der stadig går 15 til 20 år, før vi når det punkt, mens andre mener, at advarslen er helt på sin plads med tanke på den politik, den højrenationalistiske præsident Bolsonaro fører.

Bolsonaro har nemlig hidtil set gennem fingre med den store fældning af skoven, idet han bakker op om bønderne, som gør det for at få mere plads til at dyrke jorden, samtidig med at der er givet plads til minedrift i områder, der er dækket af skov. Og fældningen af Amazonas har for alvor taget fart, efter han kom til magten.

Udsigten over Kuala Lumpur er anderledes, end den plejer at være. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 12. sep. 2019 - kl. 08:16 Noget er helt galt - det er meget skidt

Ifølge Monica de Bolles beregninger skal skoven forsvinde fire gange så hurtigt nu, så den skal blive 70.000 kvadratkilometer mindre hvert år mod de beregnede 18.000 for i år.

- Det virker meget usandsynligt for mig - den beregnede stigning i afskovning er mere en økonomisk udregning end en miljømæssig. Men vi ser en øgning i afskovningen, det tvivler jeg ikke på, lyder det fra Carlos Nobre, der er en af Brasiliens førende klimaforskere, over for The Guardian.

Håber hun tager fejl
Han vurderer, at omkring 17 procent af Amazonas-skoven er forsvundet, og at det kritiske punkt er når mellem 20 og 25 procent er fældet.

Amazonas og Centralafrika oplever denne sommer, at enorme landarealer står i flammer. Foto: NASA Samfund - 29. aug. 2019 - kl. 19:11 Alle taler om Amazonas: Her brænder det tre gange så meget

Det, vurderer han, vil ske i løbet af 15 til 20 år og altså ikke i løbet af to år, som de Bolle forudser.

- Jeg håber, hun tager fejl. Hvis hun har ret, så er det verdens undergang, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Brandfolk i kamp mod flammerne i september. Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Brandfolk i kamp mod flammerne i september. Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Han har tidligere lavet undersøgelser sammen med den amerikanske biolog Thomas Lovejoy, som ikke mener, de Bolles udregninger er urealistiske, fordi den seneste tids hændelser har skabt et negativt samspil, som altså kan føre til uoprettelig skade.

- Vi har set de første tegn på, at vi er ved at ramme det punkt. Det er som en sæl, der prøver at balancere en bold på næsen. Den eneste fornuftige ting at gøre er at reetablere noget skov og få den sikkerheds-margen tilbage, siger han.

Han siger, at det er vigtigt ikke at ignorere Monica de Bolles pointer.

- På trods af al galskaben, har Bolsonaro formået at få folk til at tale om Amazonas.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere