Ebola-indlagte: Det sker lige nu

Læs her, hvordan de tre danskere bliver undersøgt på Aarhus universitetshospital

Foto: John Moore
Foto: John Moore

De tre danske udsendte, som er blevet fløjet hjem fra det ebola-ramte land Sierra Leone, gennemgår lige nu en række undersøgelser på Aarhus Universitetshospital, som skal afgøre, om de kan være blevet smittet med den dødelige sygdom.

De danske medarbejdere blev hentet af det danske forsvar og landede i Tirstrup Lufthavn tidligere søndag aften.

Lige nu bliver de udredt af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med læger på Aarhus Universitetshospital, som laver nærmere risikovurderinger med henblik på den videre håndtering.

- De er lige ankommet for knap en time siden, og lige nu er vi ved at undersøge dem og finde ud af, i hvilken grad de har været udsat for smitte, fortæller Lars Østergaard, der er professor ved Aarhus universitetshospital.

De tre udsendte har været i kontakt med en amerikansk sundhedsmedarbejder, der har vist sig at være blevet smittet med sygdommen.

- Hvordan undersøger i dem?

- Det gør vi ved at spørge dem meget nøje om, hvad der præcist er sket, siger Lars Østergaard til Ekstra Bladet.

- Hvis der er meget lav risiko for, at de er blevet smittet, så får de lov til at tage hjem. Det vil sige, at hvis man har håndteret den smittede patient med de korrekte værnemidler og på den rigtige måde, siger Lars Østergaard, og forklarer, at de tre hjemkaldte i sådan et tilfælde skal holde øje med symptomer på ebola, mens de går derhjemme.

- Hvis man derimod har været meget kraftigt udsat for smittefare for eksempel ved kontakt med sekreter, så skal de altså blive i en form for karantæne hos os, forklarer han.

I følge Lars Østergaard forventes det, at de tre sundhedsarbejdere er udredt inden for den næste time.

Sådan gør de på Hvidovre Hospital, hvis Ebola bryder ud i Danmark.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere