Ebola ude af kontrol

Flere end 1000 er nu døde i en ny epidemi i Congo - forværres af overfald på sundhedspersonalet og manglende midler

Lægerne i Congo har truet med strejke efter et fatalt overfald på en kollega. Video: AP

Fredag krydsede en Ebola-epidemi i Congo en tragisk grænse. Nu er flere end 1000 mennesker ifølge WHO døde under epidemien, der begyndte i august sidste år.

Det høje dødstal gør udbruddet til et af verdenshistoriens værste. Og det er på flere områder ude af kontrol, mener WHO.

- Der er nu en reel risiko for, at ebola kan sprede sig internationalt, advarer Nicole Fassina fra Internationalt Røde Kors ifølge AP.

Artiklen fortsætter under billederne...

En alvorligt syg patient bringes her ind til et ebola-center i Butembo, Congo. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
En alvorligt syg patient bringes her ind til et ebola-center i Butembo, Congo. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
 

Et af våbnene mod sygdommen er hele tiden at overvåge, om de ansatte og andre i risikoområderne får feber. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
Et af våbnene mod sygdommen er hele tiden at overvåge, om de ansatte og andre i risikoområderne får feber. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
 

Mangler penge
Situationen er blandt andet forværret af flere dødelige angreb, som lokale militser har foretaget mod de læger og sundhedspersonale, der forsøger at behandle de syge og døende patienter.

Samtidig mangler der ifølge WHO næsten 400 millioner kroner for at holde indsatsen effektivt i gang.

Trods brug af en ny vaccine er ebola fortsat en virus, der spredes hurtigt og med dræbende effektivitet. Op mod 90 procent af de ramte dør således af sygdommen.

Desværre ender de fleste indlæggelser med døden. Selv her skal de levende beskytte sig, da virus fra liget fortsat er stærkt smitsom. Foto: Goran Tomasevic/Ritzau Scanpix
Desværre ender de fleste indlæggelser med døden. Selv her skal de levende beskytte sig, da virus fra liget fortsat er stærkt smitsom. Foto: Goran Tomasevic/Ritzau Scanpix

Sådan ender op mod 90 procent af dem, der bliver smittet med ebola. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
Sådan ender op mod 90 procent af dem, der bliver smittet med ebola. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere