Ecuador ramt af to kraftige jordskælv på et døgn

Blot en måned efter et voldsomt jordskælv, har to jordskælv ramt med få timers mellemrum

For anden gang på få timer er Ecuador blevet ramt af et kraftigt jordskælv.

Det oplyser USA's geologiske tjeneste, USGS.

Det seneste jordskælv, der ramte 18.46 dansk tid, målte ifølge tjenesten 6,8 på richterskalaen, mens et jordskælv tidligere på dagen målte 6,7. Ifølge Ecuadors eget geologiske institut er det seneste skælv målt til 7,2 på richterskalaen.

Skælvene kommer kun en måned efter, at et skælv, der blev målt til 7,8, ramte landet 16. april, hvor 661 blev dræbt og 28.000 blev hjemløse. Dagens to jordskælv betragtes begge som efterskælv til det kraftige skælv.

- Denne slags efterskælv er voldsomme, men det betyder ikke, at de ikke er skræmmende og kan gøre skade, lyder det fra Ecuadors præsident, Rafael Correa, ifølge AP.

Ifølge præsidenten har én person mistet livet mens 85 er kommet til skade i forbindelse med dagens jordskælv.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere