Annonce:
Annonce:

Efter atom-advarsel: - Har levet i konstant frygt

Ekspert frygter, at den ukrainske fremgang i krigen kan føre til grusomme modsvar fra Putin. Men i Kharkiv-regionen har de civile allerede levet i frygt for missiler i månedsvis, siger Ekstra Bladets udsendte i Ukraine

Ukrainske styrker har over den seneste uge generobret store områder i den nordøstlige del af landet og gjort fremskridt i syd. Men ukrainerne kan have et tredje es i ærmet, fortæller Ekstra Bladets Stefan Weichert fra Kharkiv

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Ukraines seneste sejrsgang i Rusland har ikke kun skabt glæde og eufori.

I weekenden lykkedes Ukraine med en storstilet manøvre, der snød russerne i syd og førte til store sejre i Donbas-regionen i øst.

Men efter manøvren har tidligere vicegeneralsekretær i Nato Rose Gottemoeller advaret om, at Putin som modsvar kunne gribe til hårde modsvar som taktiske atomangreb, eksempelvis i Kiev.

Men på trods af den dystopiske advarsel, er der andre ting, der bekymrer de lokale ukrainere i de befriede områder, lyder det fra Ekstra Bladets Stefan Weichert, der befinder sig i Kharkiv-regionen.

Ikke den store forskel
Stefan Weichert har onsdag besøgt nogle af de nyligt befriede områder omkring storbyen Kharkiv.

Og her prøver de lokale først og fremmest at finde rod i hverdagen og håndtere den konstante trussel, der stadig hersker i området.

Annonce:

- De borgere, der bor herude, har jo levet i konstant frygt. Selv i storbyen Kharkiv, der aldrig kom under russisk kontrol, har der i månedsvis jævnligt været trusler om, at byen ville blive ramt af både missiler og artilleri.

- Så det virker måske lidt hult for folk, om Putin vil kunne finde på at optrappe med for eksempel taktiske atomvåben. De har jo levet i frygt for alt muligt i lang tid, og det virker ikke som om, at det gør den store forskel for dem, om han smider en atombombe eller begynder at bombe med missiler, siger Stefan Weichert.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fodgænger i den nyligt befriede by Izjum i Kharkiv-regionen. Foto: Ritzau Scanpix
Fodgænger i den nyligt befriede by Izjum i Kharkiv-regionen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Varslende besked
Mens de lokale stadig prøver at finde tilbage til hverdagen i det krigshærgede Kharkiv, er glæden til at tage og føle på hos soldaterne.

- Militæret virker stadig meget euforisk. De kan nærmest gå på vandet, og det er bare et spørgsmål om tid, før korthuset falder for Rusland. Det er den stemning, der er i militæret de her dage.

Men der er samtidig tegn på, at ukrainerne alligevel forbereder sig på et muligt modsvar fra Putin.

Annonce:

- Da jeg kørte ind til Kharkiv i går, modtog jeg en besked. Min telefon begyndte at bimle og bamle med en lyd, jeg aldrig har hørt før. Det var så en emergency-test fra de ukrainske myndigheder, som nok er sendt rundt til rigtig mange ukrainere.

- Man kan jo tænke, at det er fordi, man i militæret er nervøse for, om Putin kan finde på at bruge andre våben. Man begynder at forberede sig og teste de her systemer igennem, så folk kan få en hurtig advarsel og skynde sig ned i et bomberum, siger han.

I dagens overblik får du blandt andet en rapport fra Ekstra Bladets reporter i Kharkiv

Russiske soldater gemmer sig
Selvom det snart er en uge siden, at de nye områder blev befriet, er der stadig lang vej til, at hverdagen vender tilbage, og militæret har stadig travlt i området.

- Der er slet ikke kommet stabilitet i området endnu. Da jeg kørte hjem i dag fra yderområderne og ind til Kharkiv, stod der tre russiske fanger på vejen, der var blevet bagbundet og sad og ventede på at blive fragtet et andet sted hen, siger Stefan Weichert.

Annonce:

Samtidig er det heller ikke sikkert, at alle de russiske soldater har forladt regionen. Det skal også håndteres, før der bliver tid til at bekymre sig om atomtrusler.

- Der bliver også stadig fundet russiske soldater, der ikke nåede at komme ud og nu gemmer sig i området. Så der mangler stadig stabilitet i hverdagen, og det er det, der optager folk, der hvor jeg er, lyder det fra Ekstra Bladets mand i Ukraine.

Læs også: Putin presset til drastisk træk: - Det er han bange for

Her er Putins fatale fejl

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: