Efter grotte-mareridt: Se de første billeder af drengene

Thai Navy Seals viser nu de første billeder og video af den spektakulære redningsaktion

Se de første optagelser af aktionen, der fik hele verden til at holde vejret (Video: Thai Navy Seal, redigering: Kristian Hansen)

En video lagt ud af de thailandske specialstyrker Thai Navy Seals viser for første gang i detaljer, hvordan den dramatiske redningsaktion af de 12 thailandske fodbolddrenge og deres 25-årige fodboldtræner foregik.

Drengene og deres træner har været fanget mere end fire kilometer inde i grotten siden 23. juni, hvor de blev fanget på grund af store mængder regn.

Tirsdag kunne hele verden så ånde lettet op, da Thai Navy Seals meddelte, at alle 12 drenge og deres træner var ude i god behold.

På videoen, som de thailandske specialstyrker har offentligjort, ser man, hvordan det lykkedes det store hold af dykkere at få en af drengene ud fra grotten.

Han bliver båret ud og bliver ført gennem vandet i grotten på en båre, mens han har luftmaske på.

Her er de første optagelser af børnene ude af grotten, hvor de er under behandling (Video: AP)

Redningsaktionen i fuld gang. Foto: Ritzau Scanpix
Redningsaktionen i fuld gang. Foto: Ritzau Scanpix

Redningsaktionen i fuld gang. Foto: Ritzau Scanpix
Redningsaktionen i fuld gang. Foto: Ritzau Scanpix
 
Senere i videoen ser man stil-billeder fra redningsaktionen.

På et af billederne, dokumenteres det, hvordan en af drengene bliver transporteret op gennem de smalle passager i grotten på en båre, mens han er dækket med varmefolie.

- Redningsaktionen, som verden aldrig glemmer, skriver Thai Navy Seals til videoen på Facebook.

Du kan se videoen i playeren foroven.

Hele verden holdt vejret under aktionen. Foto: Ritzau Scanpix
Hele verden holdt vejret under aktionen. Foto: Ritzau Scanpix

Dykkere fra hele verden hjalp under redningsaktionen. Foto: Ritzau Scanpix
Dykkere fra hele verden hjalp under redningsaktionen. Foto: Ritzau Scanpix
 
Indlagt
De 12 drenge og deres træner er lige nu indlagt på hospitalet i Chiang Rai og skal blive der i syv-ti dage, og derefter skal de være i isolation i deres hjem i 30 dage for at komme sig helt, skriver Reuters.

De har det alle efter omstændighederne godt.

Det oplyste lægerne på Chiang Rai-hospitalet natten til onsdag dansk tid på et pressemøde på hospitalet.

Redningsaktionen var meget kompliceret. Foto: Ritzau Scanpix
Redningsaktionen var meget kompliceret. Foto: Ritzau Scanpix

Redningsaktionen tog flere dage. Foto: Ritzau Scanpix
Redningsaktionen tog flere dage. Foto: Ritzau Scanpix
 
- Vi vil gøre alt for, at disse børn og deres træner kan vende tilbage til deres familier i den bedste forfatning, lød det fra en af lægerne på pressemødet.

Tidligere har der været spekuleret i, at flere af drengene var blevet ramt af en lungeinfektion, ligesom CNN har beskrevet, hvordan der er risiko for grottesyge, når man er fanget så mange dage.

Lægerne var klar til at tage imod drengene ved grotten. Foto: Ritzau Scanpix
Lægerne var klar til at tage imod drengene ved grotten. Foto: Ritzau Scanpix

Professor og læge Neil Greenberg fortæller her om de mulige skader og traumer, der kommer til at påvirke børnene (Video: AP, redigering: Martin Lorentsen)

Intet alvorligt
Men lægerne afviser, at de thailandske drenge skulle være ramt af noget alvorligt. På pressemødet kom det dog frem, at drengene i gennemsnit har tabt omkring to kilo hver.

Tidligere har læge for de thailandske myndigheder Jesada Chokedamrongsuk fortalt, at der er tale om en flok stærke fodbolddrenge med et stærkt immunforsvar.

- Lægerne har behandlet drengene, og de er alle okay og glade. Ingen feber, sagde han.

Bekymringen for infektioner har hidtil betydet, at drengene har været adskilt fra deres familier af et vindue på det hospital, hvor de er indlagt. Men nu har de fået grønt lys til at besøge deres kære.

Grotten er enormt smal, og det har gjort redningsaktionen meget kompliceret. Foto: Ritzau Scanpix
Grotten er enormt smal, og det har gjort redningsaktionen meget kompliceret. Foto: Ritzau Scanpix

Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix

Du kan læse alt om de mange nervepirrende dage og den vilde redningsaktion herunder:

Sådan foregik grottedramaet

Redningsaktionen af 12 fodbolddrenge og deres træner, som sad fanget i en grotte i Thailand, fik sin afslutning tirsdag.

Her endte aktionen godt, da de sidste blev reddet ud i live.

Få et overblik over redningsforløbet her:

* Lørdag 23. juni:

De 11-17-årige drenge går sammen med deres træner ind i grottekomplekset i det nordlige Thailand efter fodboldtræning, mens det regner.

De bliver meldt savnet samme aften. Lokale embedsmænd finder cykler, der er låst fast til et hegn i nærheden af indgangen, samt sko og fodboldstøvler.

* Søndag 24. juni:

Der bliver fundet hånd- og fodaftryk i grotten. Politiet antager, at drengene er søgt længere ind i grotten på grund af stigende vandstand.

* Mandag 25. juni:

Dykkere fra de thailandske specialstyrker begynder at søge efter drengene i grotten. Det antages, at drengene befinder sig i en højtbeliggende luftlomme i et område kaldet Pattaya Beach.

* Tirsdag 26. juni:

Dykkere når flere kilometer ind i grottekomplekset, men må vende om, da strømme af vand afskærer dem muligheden for at komme længere ind.

* Onsdag 27. juni:

Amerikanske og britiske specialister støder til redningsholdet.

* Torsdag 28. juni:

Redningsaktionen må sættes i bero på grund af stærke strømme og oversvømmede områder.

Vandpumper hentes ind for at dræne området for det mudrede vand. Der flyver droner over området, der skal finde huller ind til grotten.

* Lørdag 30. juni:

Bedre vejr giver mulighed for, at dykkere kan nå længere ind i grotten.

* Søndag 1. juli:

Der oprettes en base inde i grotten, hvortil der fragtes lufttanke og andre forsyninger. Det giver dykkerne mulighed for at blive længere tid inde i grotterne.

* Mandag 2. juli:

Fodboldholdet og træneren bliver fundet i live sent mandag.

Nu retter fokus sig mod opgaven at få drengene og deres træner ud.

* Tirsdag 3. juli:

Der kommer mad og medicin frem til drengene, der bliver forberedt på, at de måske skal være i grotten et godt stykke tid.

* Onsdag 4. juli:

Dykkerne underviser fodbolddrengene i at bruge dykkermasker. Der pumpes vand ud af grotten, da der ventes regnskyl i de kommende dage.

* Torsdag 5. juli:

Situationen ser alvorlig ud på grund af de dårlige vejrudsigter, og redningsarbejderne taler om at foretage et vanskeligt redningsforsøg. Der ledes samtidig efter åbninger i bjergsiden.

* Fredag 6. juli:

En dykker, der forsøgte at etablere en forbindelse med ilt til drengene, omkommer under arbejdet.

Lederen af Thailands specialstyrker siger, at iltniveauet er faldet. Han advarer om "begrænset" tid til at få fodboldholdet ud.

* Lørdag 7. juli:

Det vurderes, at det endnu ikke er sikkert at lade drengene forsøge at dykke ud af grotten.

Fodboldtræneren undskylder i et brev til forældrene for at have bragt deres drenge i fare.

Lederen af redningsmissionen siger, at der er blevet boret over 100 huller i bjergsiden i et forsøg på at nå ind til drengene.

* Søndag 8. juli:

Redningsaktionen påbegyndes, og dykkere redder fire drenge ud, der bliver bragt til et nærliggende hospital for undersøgelser.

Der sidder fortsat otte drenge og en fodboldtræner i grotten. De tilbageværende drenge er de svageste.

I alt 90 dykkere deltog i aktionen.

* Mandag 9. juli: Redningsaktionen genoptages, og endnu fire drenge reddes ud af grotten. Dermed var der mandag aften fortsat fem personer tilbage i grotten.

* Tirsdag 10. juli: Den sidste fase af redningsaktionen indledes. De sidste fire drenge og deres træner reddes ud i live.

Tre dykkere og en læge, som var sammen med gruppen inde i grotten, kom lidt tid efter også ud af grotten i god behold.

En talsmand for sundhedsmyndighederne siger, at de otte drenge, som blev reddet ud søndag og mandag, er "i strålende humør", og at de har stærke immunsystemer, fordi de spiller fodbold.

Kilde: AFP, Reuters og Ritzau.

Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix

Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix

Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix

Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses de første billeder af børnene, efter de er kommet på hospitalet. Foto: Ritzau Scanpix
 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere